Nyhedsarkiv 2012
Nyhedsarkivet 2012
-
09.11.2012
Jurastuderende vandt processpil i Højesteret
Nicolas Mikkelsen, Anette Langballe Haahr Pedersen, Marie Kok Hansen og Maria Pedersen, der er studerende på den juridiske kandidatuddannelses 9. semester på Aalborg Universitet vandt finalen i DJØF og Danske Advokaters arbejdsretlige processpil 2012.
-
09.11.2012
Særpris til lærebog om økonomi, politik og forvaltning
Ved Bogforum i Bella Centret lørdag den 10. november går særprisen på 25.000 kr. i forbindelse med Årets Lærebogspris til lektor Jan Holm Ingemann fra Institut for Statskundskab for bogforslaget Videnskabsteori - økonomi, politik og forvaltning.
-
08.11.2012
Millionbevilling bringer lokal økologi i offentlige gryder
Aalborg Universitet og en stribe kommunale og regionale institutioner i hele Danmark får nu seks millioner kroner til at fremme brug af lokale og økologiske fødevarer i de offentlige køkkener. Støtten til projektet ”Ekologika” kommer fra Fødevareministeriets pulje til grønnere storkøkkener.
-
05.11.2012
Virkelige problemer er herlige
Undervisningen på Aalborg Universitet er ikke ”bare” teori i lange baner. Her handler det om at finde løsninger på problemer fra virkelighedens verden og det fra første dag. Det oplevede tre grupper af studerende på Institut for Mekanik og Produktion for nylig, da de mødte frem til projektopstart. Grupperne vil lave projekt om gokarts, og derfor var der fra instituttets side truffet aftale med importøren Jonny Johnsen, så de studerende nu har fået stillet en professionel gokart til rådighed, og de har mulighed for at spørge en tidligere verdensmester i gokart til råds.
-
05.11.2012
Efterårsvejr i de nordjyske konjunkturer
Efteråret kan også aflæses i Nordjysk Konjunkturbarometer. Produktionen og eksporten udgør fortsat lyspunkterne, men det samme kan ikke siges om arbejdsmarkedet, hvor lyspunkter i form af øget beskæftigelse lader vente på sig.
-
01.11.2012
Minister bakker op om AAU-tiltag indenfor produktionsforskning
Aalborg Universitet opstarter fredag den 2. november officielt et nyt initiativ indenfor industri, produktion og fremstillingsområdet, MADE AAU, i selskab med handels- og Investeringsminister Pia Olsen Dyhr. Med sit engagement i projektet ønsker Aalborg Universitet at styrke konkurrenceevnen og på sigt fastholde danske industriarbejdspladser.
-
30.10.2012
Aalborg Universitet i parløb med Lunds Universitet i Sverige!
Visionen om et styrket universitetssamarbejde over Sundet bliver nu virkelighed efter at Aalborg Universitet og Lunds Universitet har underskrevet en samarbejdsaftale med fokus på innovation, bæredygtighed og øget forskningssamarbejde inden for en række områder.
-
26.10.2012
Ekspert i hjerter og blodpropper bliver professor
Aalborg Universitet styrker de i forvejen tætte bånd til ekspert på hjerteområdet. Overlæge Lars Hvilsted Rasmussen er udnævnt til klinisk professor i kardiovaskulær medicin og trombose ved Aalborg Universitetshospital og Aalborg Universitet.
-
24.10.2012
Studerende støber historie
Når mere end 350 studerende fra Aalborg Universitet (AAU), University College Nordjylland (UCN) og AMU Nordjylland mødes til Betonworkshop 2012 i disse dage, kommer der flere ting ud af anstrengelserne. De studerende fra mange forskellige uddannelser og uddannelsesretninger lærer mere om samarbejde og hinandens fag, og de 36 betonemner med historisk tema, som de studerende laver i løbet af workshoppen, kommer til at udsmykke fællesarealerne i fire boligafdelinger i Svenstrup, så beboerne bliver mindet om byens omfattende historie.
-
18.10.2012
Gaderengøring skal ikke larme og svine
Kommunale køretøjer, som suser rundt og holder byerne rene, bør ikke selv svine. Forslag fra to nyuddannede AAU-ingeniører vil erstatte forældet og forurenende teknik med miljøvenligt alternativ - og en udviklingsvirksomhed er klar til at bruge de gode idéer i fremtidige produkter.
-
15.10.2012
AAU i samarbejde om praktisk innovation
AAU har i samarbejde med de amerikanske universiteter MIT og UC Davis lavet et undervisningsforløb, der har fokus på at lave praktisk innovation i udviklingslande.
-
12.10.2012
Mobilløsning skal hjælpe forældre til for tidligt fødte
Ny løsning til mobiltelefoner skal øge trygheden hos forældre til for tidligt fødte børn og gøre det muligt for familierne at komme hurtigere hjem fra sygehuset. Fornyelsesfonden støtter med 4,6 millioner kroner, og forskere fra AAU bidrager med viden om borgernær sundhedsteknologi.
-
11.10.2012
Humaniora bidrager til innovationsdebatten
Humaniora spiller en afgørende rolle i løsningen af de udfordringer, Danmark står overfor. Sådan lyder det i et helt nyt policy-paper, som dekanerne fra Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet, Syddansk Universitet og Aalborg Universitet står bag.
-
09.10.2012
Studerende skal vide mere om tekniske standarder
Tekniske standarder er afgørende for informationssamfundets udvikling, men emnet fylder for lidt i undervisningen af fremtidens ingeniører og virksomhedsledere. International workshop på Aalborg Universitet med indflydelsesrige deltagere prøver i denne uge at vise vej til forbedringer.
-
05.10.2012
Pludselig hjertedød hos unge og topatleter kan skyldes genfejl
Danske forskere har for første gang påvist en sammenhæng mellem en ny type genfejl og pludselige hjertedødsfald hos ellers raske og unge personer. Opdagelsen kan redde liv i familier, der er i risikozonen, og være med til at forklare meget omtalte tilfælde, hvor toptrænede sportsfolk er faldet om efter strabadser.