Hver sommer lyder historien i danske medier, at robotplæneklippere, der kører om natten, er dødsensfarlige for de nataktive danske pindsvin. På sociale medier deler bekymrede danskere billeder af tilskadekomne pindsvin med opfordringer om at parkere plæneklipperen for pindsvinenes skyld. Men er robotplæneklipperen i virkeligheden synderen?
- Danskerne holder meget af pindsvin og er søde til at minde hinanden om, at pindsvin fx ikke tåler mælk og kan finde på at gemme sig blandt grenene ved sankthansbålet. Vi har dog ikke videnskabeligt bevis for, at robotplæneklipperne reelt er dem, der påfører pindsvinene de skader, som vi ser. Vi ved, at nogle af skaderne kan forårsages af andre haveredskaber som kanttrimmere, men også hundebid, siger pindsvineforsker Sophie Lund Rasmussen.
Hun har tidligere i sin forskning undersøgt 697 døde, indleverede pindsvin, og ingen af disse har været koblet sammen med robotplæneklippere som årsag til dødsfald eller skader. Tværtimod estimerer et britisk forskningsprojekt, at 25 procent af pindsvinene dræbes i trafikken.
Forsøg med døde pindsvin
Sophie Lund Rasmussen vil derfor gerne undersøge den faktiske sammenhæng mellem robotplæneklippere og pindsvinedød. Til september starter hun som postdoc på Aalborg Universitet, hvor hun fortsætter sin forskning i Det Danske Pindsvineprojekt, men indtil da vil hun bruge sin sommerferie på at undersøge, om der er hold i myten: Kan robotplæneklippere overhovedet påføre alvorlige skader på pindsvin, eller skal årsagen mon findes et helt andet sted?
Projektet udføres i samarbejde med Dyrenes Beskyttelse, Pindsvine Plejerne, WildCRU på Oxford University og British Hedgehog Preservation Society.
Den videnskabelige undersøgelse foregår i første omgang med døde pindsvin, som placeres foran robotplæneklippere, så Sophie Lund Rasmussen kan iagttage præcist hvordan robotplæneklipperen reagerer over for lige netop et pindsvin. De døde pindsvin kommer fra pindsvineplejestationer, hvor de desværre var for syge til at redde og er på den måde med til at hjælpe de levende pindsvin.
- Det er vigtigt at finde ud af, hvad der forårsager skaderne på pindsvinene, så vi kan målrette indsatsen for at beskytte pindsvinene, hvis bestand er i tilbagegang. Hvis det nu viser sig, at det ikke kan være robotplæneklippere, er det vigtigt, at vi får folks fokus flyttet over på det, der virkelig er problemet, forklarer Sophie Lund Rasmussen.
Planer om pindsvine-venlige robotplæneklippere
Pindsvineforskeren vil blandt andet undersøge, om det er nogle særlige typer af robotplæneklippere, der er farlige for pindsvinene, og om det særligt er de små pindsvineunger, der er udsatte. Når resultaterne foreligger – formentlig i slutningen af året – kommer Sophie Lund Rasmussen også til at samarbejde med producenter om at lave mere pindsvine-venlige robotplæneklippere.
Fakta
Sophie Lund Rasmussen er ph.d. fra Syddansk Universitet og Naturama og fortsætter fra september 2020 sin forskning i Det Danske Pindsvineprojekt som postdoc ved Aalborg Universitet og Oxford University i England. Her skal hun blandt andet forske i ophobningen af giftstoffer i pindsvin.
Studiet af robotplæneklippere og pindsvin er finansieret af British Hedgehog Preservation Society.
Sophie Lund Rasmussen var én af i alt fem finalister i formidlingskonkurrencen Ph.d. Cup 2020, som er etableret i et samarbejde mellem DR og Information med støtte fra Lundbeckfonden. Læs mere om Ph.d. Cup 2020
Følg Sophie Lund Rasmussens forskning på Facebook-siden Pindsvineforskning Hedgehog Research Denmark
Kontakt
- Pindsvineforsker Sophie Lund Rasmussen, telefon 22 11 72 68, e-mail sophielundrasmussen@gmail.com
- Pressekontakt: Journalist Trine Kristensen, telefon 61 96 71 91, e-mail tjek@adm.aau.dk