Anset hjertelæge gæstede Aalborg Universitet

Anset hjertelæge gæstede Aalborg Universitet

AAU’s førstudnævnte Distinguished Professor, Gregory Lip, modtog diplom, blomster og klapsalver - og kvitterede med tiltrædelsesforelæsning, der omhandlede sin anerkendte forskning i uregelmæssig hjerterytme

Gregory Lip, der tidligere er blevet udnævnt til Distinguished Professor på AAU, gav for nylig sin tiltrædelsesforelæsning i Forskningens Hus. Gregory Lip er hjertelæge, og hans forskning i atrieflimren, der er forstyrrelse i den normale hjerterytme, har haft stor betydning internationalt. Han er blandt andet kendt for udviklingen af særlige målemetoder, der bliver brugt til at vurdere risikoen for slagtilfælde og blødning hos disse patienter. Med den viden kan man med større sikkerhed vurdere, om blodfortyndende medicin vil gavne.

Lars Hvilsted Rasmussen, dekan for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, udtrykte sin store respekt for Gregory Lips arbejde:

- AAU’s Distinguished Professor Programme har til formål at tiltrække de allerbedste internationale topforskere til universitetet. Gregory Lips CV er det mest imponerende, jeg har set i min karriere. Det er noget ganske særligt at blive udnævnt til Distinguished Professor, og det kræver noget ganske særligt. Professor Gregory Lip har uden tvivl alt det, der skal til.

 

Gregory Lips tiltrædelsesforelæsning er videooptaget og kan ses her

 

Nyheder fra AAU