Måtte en general fejre sejre i borgerkrige i antikkens Rom? Ifølge de historiske kilder er svaret nej, da romerne havde en regel om, at der kun måtte fejres triumfer efter sejre over fremmede magter.
Nu viser dansk forskning, at ikke mindst efter mordet på Julius Cæsar i 44 f.v.t. blev denne regel gentagne gange brudt eller kraftigt gradbøjet af romerske generaler.
De opsigtsvækkende forskningsresultater blev præsenteret for offentligheden fredag den 17. november, hvor dr. phil. Carsten Hjort Lange fra Institut for Kultur og Globale Studier på Aalborg Universitet forsvarede sin doktordisputats.
Borgerkrigstriumf blev accepteret
- I antikken var triumfen den største æresbevisning Rom kunne tildele sine generaler. Vi ved fra flere kilder, at ingen triumf kunne gives, hvis der var tale om en borgerkrigssejr. Imidlertid var mange af krigene i senrepublikken borgerkrige (133-27 f.v.t.), og derfor var der en klar konflikt mellem den traditionelle forventning om, at triumfen skulle gives efter sejr over fremmede fjender og de romerske generalers ønske om offentligt at udtrykke deres prestige, karisma og magt efter en krigssejr. Min forskning viser, at romerne fandt en løsning på denne konflikt, da borgerkrigstriumf blev accepteret, så længe sejrsherren samtidig kunne fremvise en fremmed fjende, selvom fjenden i bedste fald var tvivlsom, og hovedmodstanderen åbenlyst var romersk, samtidig med at borgerkrigen fortsat kunne italesættes som central del af narrativet, fortæller dr. phil. Carsten Hjort Lange.
A blind spot i forskningen
Tiltroen til det historiske kildemateriale om fejring af en triumf efter en krig har været så stor, at forskningen hidtil har været centreret om de regler og konventioner, der var afgørende for tildelingen af triumfer og selve triumftoget i Rom. Fælles for undersøgelserne af borgerkrige og fejringen af triumf er dog, at de enten ignorerer eller direkte afviser, at der findes en mulig forbindelse mellem de to. Imidlertid viser et nyopdaget relief en borgerkrigssejr, hvor man tydeligt kan se en romer kæmpe mod en romer, og at en triumf bliver tildelt en sejrherre. Flere af Roms triumfbuer fra senrepublikken og kejsertid er også blevet rejst efter sejre i borgerkrige.
Det nyligt opdaget Casa di Pilator relief er afbilledet på forsiden af Carsten Hjort Langes bog ”Triumph in the Age of Civil War”. Relieffet viser bl.a. den romerske kejser Augustus’ borgerkrigssejren ved Actium, hvor man tydeligt kan se romere kæmpe mod romere og tildelingen af triumfen efter sejren.
Triumfbuer givet efter sejre i borgerkrige
- Æresbevisninger blev ligeledes givet i form af triumfbuer. Ifølge kilderne måtte der ikke rejses triumfbuer efter borgerkrige, men tre triumfbuer i det antikke centrum af Rom er alle forbundet med sejre i borgerkrige. Normalt blev fjenden altid omtalt i forbindelse med sejre og triumfer, men på flere sejrsmonumenter er fjenden ikke nævnt. Ved at sige så lidt som muligt om fjenden, kunne sejrsherren fejre en borgerkrigstriumf, som var det en triumf over en fremmed magt. Samtidig kunne han med rette hævde at have afsluttet borgerkrigen. De to sideløbende historier var åbenlyst ikke et problem i samtiden. At fejre en triumf handlede i høj grad om magt, men samtidig skulle triumferne altid retfærdiggøres, siger dr. phil. Carsten Hjort Lange.
Unikt videnskabeligt studie
Carsten Hjort Langes doktorafhandlingen er det første omfattende studie af den romerske triumf i den betydningsfulde borgerkrigsæra i senrepublikken og samtidig det første studie, der fokuserer på måderne, hvorpå triumfen i tiltagende grad blev associeret med borgerkrige.
Doktorafhandlingen er publiceret i bogen ”Triumph in the Age of Civil War”. Bogen er udgivet på forlaget Bloomsbury Publishing.
Yderligere information
Dr. phil. Carsten Hjort Lange, Institut for Kultur og Globale Studier, Aalborg Universitet, tlf.: 9940 2856, mobil 2288 0173 eller e-mail: lange@cgs.aau.dk