Den offentlige forhandlingsmodel må revideres for at undgå arbejdsmarkedskonflikter

Den offentlige forhandlingsmodel må revideres for at undgå arbejdsmarkedskonflikter

Et opsigtsvækkende forskningsprojekt fra Aalborg Universitet viser, at den danske model må justeres, hvis arbejdsmarkedets parter vil undgå, at overenskomstforhandlinger går i hårdknude.

Parterne på det offentlige område er kommet til at stå stejlt over for hinanden efter lærerlockouten i 2013, afskaffelsen af kutymefridage og den aktuelle sag om afskaffelse af statsansattes frokostpause. De kommende forhandlinger på det offentlige område er derfor højspændte.

- Forhandling og konfliktløsning på det offentlige arbejdsmarked bygger på en model, som ikke tager højde for de store forskelle mellem det private og offentlige arbejdsmarked. Forhandlingsmodellen bruges i flere skandinaviske lande, men sammenlignet med Norge, Sverige og Finland har Danmark gjort mindst i forhold til at tilpasse modellen til en offentlig kontekst. Det er en af forklaringerne på, at Danmark har det højeste konfliktniveau, målt på antal tabte arbejdsdage, som følge af arbejdskonflikt dvs. strejker og lockouter, siger postdoc Laust Høgedahl fra Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA), Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet.

Anbefalinger til parterne på det offentlige område 

På baggrund af de opsigtsvækkende forskningsresultater kommer Laust Høgedahl med følgende anbefalinger til en justering af den danske model på det offentlige område: 

At arbejdsmarkedets parter sætter sig sammen og diskuterer mulige tilpasninger på lige fod med det, arbejdsmarkedets parter har gjort i de øvrige nordiske lande.
At der bl.a. indgås en formel aftale om brugen af forligsmanden som opmand i forbindelse med et lovindgreb, i tilfælde hvor der ikke foreligger et forkastet mæglingsforslag, der kan ophæves til lov.

Arbejdsmarkedets parter kan også vælge:

Et afhængigt observatorium med fast praksis for analyser af bl.a. løn, løndannelse og arbejdstid.
Et uafhængigt lønråd lig det norske, der kan afgøre den tvungne voldgift efter et lovindgreb.
Et mere forpligtende forhandlingsfælleskab med en mere kollektivt bindende forhandlingsret.
En mere uafhængig arbejdsgiverorganisering på det statslige niveau.
En kalibrering af lockoutvåbenet, hvor opsparede lønkroner i forbindelse med lockout øremærkes det område, der er ramt af konflikt - fx til efter- og videreuddannelse.

- Når overenskomstforhandlinger fører til strejker og lockout, har det både store økonomiske og menneskelige konsekvenser, og derfor er det i alles interesse at få en forhandlings- og konfliktløsningsmodel, som er tilpasset det offentlige arbejdsmarked, fortæller Laust Høgedahl fra Aalborg Universitet.

Fakta

Den danske model, der er udviklet i den private sektor i forbindelse med industrialiseringen i Danmark, bliver først fuldt indført på det offentlige område i 1970’erne. De store forskelle mellem den private og offentlige sektor betyder, at modellen fungerer anerledes. Den største forskel på det offentlige område er, at arbejdsgiverne også er lovgiver og budgetmyndighed. Der opstår ligeledes let konflikter på det kommunale og regionale område, da der ikke er den samme tradition for sammenkædning af overenskomstområder, som man kender det fra det private område.

Yderligere information

Postdoc Laust Høgedahl, ph.d., Institut for Satskundskab, Aalborg Universitet, tlf. 9940 8178, mobil 6133 4125 og email: hogedahl@dps.aau.dk

Nyhedsliste år 2017