AAU logo

nyhedsarkiv

AAU-projekt vil skabe liv i alders-udfordrede lystbådehavne

AAU-projekt vil skabe liv i alders-udfordrede lystbådehavne

Et nyt redskab til byudvikling kan være med til at hjælpe danske lystbådehavne, der står over for markante generations-udfordringer. To nyuddannede ingeniører på Aalborg Universitet giver gode råd om, hvordan bynære havne også kan tiltrække flere brugere fra landsiden.

Lagt online: 24.11.2016

Ifølge en rapport fra lystbådehavnenes egen forening er 84 procent af de danske lystsejlere over 50 år. Det resulterer i et truende generationshul, så ingen tager over, når den store procentdel af modne sejlere går i land. Samtidig har lystbådehavnene oplevet et markant fald i antallet af overnatninger på 42 procent siden år 2000.

- Hvis der ikke gøres noget ved lystbådehavnene, frygter vi, at de havne, der på nuværende tidspunkt lider mest økonomisk, i fremtiden vil blive tvunget til at lukke ned, og så vil byerne miste et unikt, rekreativt sted, siger Nanna Skovbo Jepsen, der selv har sejlet størstedelen af sit liv i selskab med bedsteforældre og forældre.

Sammen med landkrabben Stine Juul Jensen har hun i et afgangsspeciale fra Urbant Design undersøgt, hvordan problemstillingen kan tackles ved at forbedre lystbådehavnenes fysiske miljø:

- Vi synes, det er vigtigt, at der i byudviklingen også tages højde for lystbådehavnene, selvom det er et komplekst område at udvikle med mange fysiske og lovmæssige begrænsninger, tekniske facetter og forskellige aktører, forklarer Stine Juul Jensen.

Nanna Skovbo Jepsen og Stine Juul Jensen - urbane designere fra Aalborg Universitet.

Pas godt på atmosfæren

Grundig research, case-analyser og brugerundersøgelser af de tre vigtigste brugergrupper (danske sejlere, udenlandske sejlere og lokale) har givet duoen en bred forståelse for, hvad den gode lystbådehavn er i dag, og hvad den kan blive til i fremtiden. De har blandt andet arbejdet tæt sammen med Middelfart Marina, fordi der i Middelfart allerede er taget spæde skridt mod en forbedring af marinaens fysiske ramme med nye udviklingsmuligheder og en ambition om at være hele byens marina.

- En af de vigtigste ting er at bevare havnens identitet og atmosfære - den maritime kulturarv. Havnene skal også forbedres og tilpasses, for det er usandsynligt, at havnene alene kan fremtidssikres ved at lokke nye sejlere til. Det faldende antal sejlere bunder i høj grad i samfundets udvikling, hvor flere tager længere uddannelser, får børn senere og har andre økonomiske prioriteringer, alt imens billige flybilletter og globaliseringen gør udlandsrejser mere tilgængelige. Det påvirker især lystbådehavnene, siger Stine Juul Jensen.

Bagsiden mod byen

Afgangsspecialet konstaterer, at mange havne i dag har et svagt forhold til den by, de ligger i. De henvender sig primært mod søsiden, og det skaber en bagside til byen, som forstærkes af mangel på sammenhængende stisystemer fra byen til lystbådehavnen og af store åbne flader mellem havn og by. Derfor går anbefalingerne på, at havnene tilbyder flere former for overnatning, mødesteder, stiforbindelser og friluftsaktiviteter til gavn for hele byen, så lystbådehavnen udvikles til at blive en stærkere del af den.

Stine Juul Jensen og Nanna Skovbo Jepsen har udviklet et designkompas, hvor havnenes eksisterende potentialer styrkes og integreres med nye tiltag. Formålet er at hjælpe kommunerne med at udvikle deres lystbådehavne.

- Den gode lystbådehavn er et offentligt rum med en stærk identitet, hvor den maritime kulturarv er bevaret. Det er et livligt sted, et mødested for lokale og sejlere, hvor der tilbydes et bredt udbud af funktioner, friluftsaktiviteter og arrangementer. Den gode havn er alsidig, dynamisk og velorganiseret. Det er et inviterende sted, der indbyder til ophold og gang, hvor forholdet for de gående forbedres markant, og hvor der opleves faciliteter af høj kvalitet i autentiske omgivelser med masser af kontakt til vand, opsummerer Nanna Skovbo Jepsen.

Hun har efter eksamen fået job hos Nordfyns Kommune, mens Stine Juul Jensen er ansat i Billund Kommune. Anbefalingerne fra projektet har de blandt andet delt med Middelfart Marina og de organisationer, der har bidraget til specialet, samt med interesserede arkitekter og planlæggere, som de har været i berøring med undervejs.

Anbefalinger: Lystbådehavnen skal udvikles…

…bæredygtigt med en vurdering baseret på den pågældende by, for at fremtidssikre dens udvikling.

…helhedsorienteret med udgangspunkt i brugerne, for at tilføje merværdi og bymæssige kvaliteter.

…stedsspecifikt med et lokalt afsæt, for at skabe integrerede initiativer og løsninger.

Yderligere oplysninger

  • Læs hele rapporten om lystbådehavne-projektet.
  • Stine Juul Jensen, Urban Designer, tlf. 2533 1972.
  • Nanna Skovbo Jepsen, Urban Designer, tlf. 2513 2846.
  • Lektor Lea Louise Holst Laursen (vejleder for projektet), Institut for Arkitektur og Medieteknologi, tlf: 9940 7174.

Collage fra projektet.

Et designkompas hjælper med at skabe overblik og anvise retning for udviklingen af lystbådehavnene.