Stadig ingen aktindsigt i offentligt ejede selskaber

Offentlighedsloven viser sig ikke at have reel betydning, når det drejer sig om aktindsigt i offentligt ejede selskaber, viser ny forskning af Sten Bønsing, lektor på Juridisk Institut, Aalborg Universitet. Loven, hvis primære formål det er at sikre åbenhed hos det offentlige, rummer i den grad smuthuller, som medfører at offentligt ejede selskaber uden problemer kan undgå nysgerrige og kritiske blikke. Og det uden nogen form for konsekvens.

Efter at have været undervejs i næsten 10 år trådte en ny og meget omdiskuteret offentlighedslov i kraft pr. 1. januar 2014. Hurtigt mødte den nye lov kraftig kritik for at lukke for offentlighed og åbenhed på en række centrale punkter, bl.a. ved såkaldt ministerbetjening. Fortalerne for loven fremhævede til gengæld, at der blev åbnet for offentlighed på en række punkter, bl.a. i forbindelse med offentligt ejede selskaber.

Allerede før loven trådte i kraft, var den i betydeligt omfang udhulet for statens selskabers vedkommende, idet loven åbnede for, at staten kunne undtage egne selskaber fra reglerne. Det vil sige, at ministrene efter loven kunne undtage deres egne selskaber. Hvilket de gjorde. Hermed forsvandt en af fordelene, som skulle opveje forringelserne.

For kommunale selskabers vedkommende blev aktindsigten ikke ophævet i samme omfang. Men her viser Sten Bønsings forskning, at der er problemer med retsgarantierne, idet der ingen konsekvenser er ved overtrædelser af reglerne. I realiteten kan et kommunalt ejet selskab frit vælge at ignorere anmodninger om aktindsigt. De sanktioner, som normalt er gældende, når det offentlige bryder reglerne, er ikke overført til offentlighedsloven. Der er end ikke givet klagemuligheder, som der ellers ofte er inden for aktindsigtsregler.

- Journalister har de seneste år interesseret sig meget for overforbrug og misbrug af rejse og repræsentationsudgifter både inden for traditionelle myndigheder og inden for offentligt ejede virksomheder. Der har specielt været interesse for havne og lufthavne. I det omfang disse er selvstændige selskaber, så får den nye offentlighedslov betydning. Hvis fx et kommunalt ejet havneselskab skal undersøges af journalister eller andre, så er det altafgørende, om aktindsigtsreglerne virker effektivt. Og hvis der er ret til aktindsigt, så hjælper det ikke meget, hvis virksomheden ikke vil give aktindsigt og der ikke er konsekvenser af dette, udtaler Sten Bønsing.
 

Yderligere oplysninger

• Sten Bønsing, lektor, ph.d., Juridisk Institut, tlf. 9940 8269, sb@law.aau.dk