70 år med UNESCO

70 år med UNESCO

Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Marie af Danmark, protektor for Den danske UNESCO-nationalkommission, stod for åbningen, da ’The Global History of UNESCO Project’ ved Institut for Kultur og Globale Studier (AAU) den 28.-29. oktober stod bag en stor, international konference om UNESCOs historie med mere end 300 deltagere.

Konferencen ‘A new vision of the History of UNESCO’ fandt sted i UNESCO’s hovedkvarter i Paris og markerede UNESCOs 70 års jubilæum. Omdrejningspunktet for konferencen var, hvad UNESCO har betydet for verdenssamfundet gennem tiden. Hvordan UNESCOs ideer og værdier er blevet praktiseret og har gjort en forskel. Og hvordan UNESCO har hjulpet til at skabe fred i folks bevidsthed.

- Jubilæumskonferencen har været et vigtigt skridt mod en uddybende forståelse af UNESCOs rolle i efterkrigsårene. Under konferencen blev der lagt vægt på, hvordan de forskellige UNESCO-initiativer er ført ud i livet, og hvilken effekt de har haft på et lokalt plan, frem for at fokusere på de grundlæggende ideer bag initiativerne, forklarer professor Poul Duedahl, forskningsleder af ’The Global History of UNESCO Project’.

- Et særligt mindeværdigt øjeblik under konferencen var det uventede besøg af den 94-årige tidligere UNESCO-generaldirektør Amadou-Mahtar M'Bow - den første afrikaner nogensinde til at lede en FN-organisation. Han tryllebandt publikum med fortællingen om hans mest betydningsfulde bidrag til verdensfreden - at give afrikanerne en historie, fremhæver Poul Duedahl.

Den afrikanske historie

Den tidligere generaldirektør fortalte om, hvordan han voksede op i Senegal, mens landet endnu var en fransk koloni, og blev undervist i franske lærebøger om Jeanne d’Arc og andre hvide, franske helte, uden en eneste omtale af Afrika og afrikanere. Efter at have aftjent sin værnepligt for den franske hær under Anden Verdenskrig, fik han på mirakuløs banet sig vej til Paris og indskrevet på det prestigiøse Sorbonne-universitet, hvor han gav sig i kast med at studere historie. Blot for at konstatere, at Afrikas manglende tilstedeværelse i verdenshistorien blot var endnu mere markant her og uvidenheden grænseløs.

Så da han i 1953 fik mulighed for at arbejde i UNESCO, lå det ham overordentlig meget på sinde at arbejde for en mental afkolonisering hos både kolonisatorer og de koloniserede ved at tilvejebringe basal viden om Afrika. Efter mange års fodarbejde lykkedes det i 1964 at få UNESCOs medlemslande til at bevilge pengene.

I alt 230 forskere blev involveret i arbejdet med at løfte det afrikanske kontinent ud af glemslens tåge, og i årene efter udkom i alt otte bind under titlen General History of Africa. Det sidste bind udkom i 1999, og værket er i dag et standardværk på universiteter, en klassiker i gymnasier og bliver anvendt i skoler overalt på det afrikanske kontinent. Værket har først og fremmest haft betydning for den afrikanske selvforståelse, men også for de tidligere kolonilandes forståelse af hvad Afrika er.

Arbejdet fortsætter stadig den dag i dag – der arbejdes således løbende på at forbedre værket og udbrede det gennem trykningen af nye oplag af billige paperback-udgaver og af kortere, letlæste versioner.

Yderligere information

Billede 1: UNESCOs generaldirektør Irina Bokova, HKH Prinsesse Marie af Denmark og ambassadør Klavs A. Holm i samtale med professor Poul Duedahl fra Institut for Kultur og Globale Studier ved Aalborg Universitet og chefarkivar Jens Boel, UNESCO Archives, i forbindelse med åbningen den 28. oktober 2015 (© UNESCO / P. Chiang-Joo)

Billede 2: Åbningen af konferencen, der fandt sted i Paris den 28.-29. oktober 2015 (© UNESCO / P. Chiang-Joo)