Forskere vil forstå hvorfor fleksibelt nervesystem giver langvarig smerte

Forskere vil forstå hvorfor fleksibelt nervesystem giver langvarig smerte

Nyt grundforskningscenter ved Aalborg Universitet skal undersøge, hvordan et uhensigtsmæssigt fleksibelt centralnervesystem kan være skyld i langvarige eller kroniske smerter som dem, der rammer hver femte voksne dansker. Hvis de store ambitioner bliver indfriet, kan det vende op og ned på forståelsen af smertesystemet og forbedre behandlingen.

Lagt online: 07.10.2014

Danmarks Grundforskningsfond har netop offentliggjort, at den støtter satsningen med op til 60 millioner kroner. Professor Thomas Graven-Nielsen er udnævnt til leder af det nye tværvidenskabelige center, som med et samlet budget på 90 millioner kroner skal koble teknologi, ingeniørfærdigheder og neurovidenskab:

- Det er en rigtig stor ting for universitetet og for vores forskning, og på sigt kan det gøre en forskel for smertepatienterne. Vi vil lave basal forskning i, hvordan vi kan måle og veje de her mekanismer ud fra en ingeniørfaglig tilgang. Desuden vil vi se på, hvordan vi kan opstille modeller, der afspejler fleksibiliteten i centralnervesystemet omkring smertemekanismer, forklarer Thomas Graven-Nielsen.

Hans håb er, at den større forståelse kan bane vej for tiltrængte forandringer i håndteringen af smerter:

- Hvis vi forstår mekanismerne, kan vi også bedre påvirke dem. Smertebehandlingen i dag er slet ikke optimal. I princippet kan man godt lindre smerter, men det er forbundet med enormt store bivirkninger. Det er også derfor, mange ender med at få langvarige smerter, fordi vi ikke er gode til at håndtere dem, siger Thomas Graven-Nielsen.

Uheldig omstillingsparathed

Fleksibiliteten eller "neuroplasticiteten" i det menneskelige centralnervesystem, som smerteforskerne skal fokusere på i det nye center, er i andre sammenhænge en nyttig egenskab. Fx når patienter efter slagtilfælde genvinder tabte færdigheder, fordi andre dele af systemet tager over. Men fleksibiliteten kan skabe uorden i smertesystemet.

- Under normale tilstande beskytter smertesystemet os mod beskadigelser. Men fleksibiliteten kan give sig udslag i en forøget forstærkning, der kan forklare overgangen fra akut smerte til kronisk smerte. Selv om skaden er helet og ikke længere giver smerteinput, kan den her uhensigtsmæssige neuroplasticitet være skyld i, at smerten bliver kronisk, fortæller Thomas Graven-Nielsen

Hypotesen, som han og de øvrige forskere arbejder ud fra, er at det med øget forståelse og de rette teknologier vil være muligt at trække den uhensigtsmæssige neuroplasticitet i modsat retning. Det vil bane vej for næste generations smertehåndtering - uden de nuværende bivirkninger:

- Vi ved, at man kan fremprovokere neuroplastiske forandringer ved at stimulere andre dele af det sensoriske system. Så vi foreslår, at man kan bruge den fordelagtige neuroplasticitet til at flytte den uhensigtsmæssige neuroplasticitet tilbage til normalen. Hvis vi forstår de basale faktorer, kan vi måske få nogle nye teknologiske metoder fra den ingeniørfaglige del, der på sigt kan give en bedre smertehåndtering. Det vil være et paradigmeskifte og et alternativ til den nuværende farmakologiske løsning og de store bivirkninger, lyder det håbefuldt fra Thomas Graven-Nielsen.

Med i Aalborg-forskergruppen bag det nye grundforskningscenter er også professor Lars Arendt-Nielsen, professor Ole Kæseler Andersen, lektor Winnie Jensen samt internationale gæsteprofessorer.

Yderligere oplysninger

  • Læs Danmarks Grundforskningsfonds pressemeddelelse om de nye grundforskningscentre.
  • Professor Thomas Graven-Nielsen, tlf. 2216 0497 (download foto). Thomas Graven-Nielsen er i øjeblikket til Verdenskongres i smerteforskning i Argentina. Det er dog muligt at træffe ham på både tlf. og skype.
  • Videnskabsjournalist Carsten Nielsen, mobil 2340 6554.