21 A.P. Møller-millioner til skoleløft i stor skala

Med 21 mio. kr. i ryggen går 12 kommuner sammen med Aalborg Universitet og COK – Center for Offentlig Kompetenceudvikling nu i gang med et af de mest ambitiøse skoleudviklingsprojekter herhjemme efter folkeskolereformen. I de næste fire år skal de deltagende skoler have et betydeligt løft og kunne dokumentere mærkbare forbedringer for elevernes læring og trivsel.

Lagt online: 03.11.2014

Udviklingsprogrammet med titlen "Forskningsinformeret, målstyret skole- og kompetenceudvikling" har netop modtaget en bevilling fra A.P. Møller Fonden på 21 mio. kr. Oven i det beløb bidrager de involverede kommuner selv med omkring 57 mio. kr. Det er det hidtil største projekt, som A. P. Møller Fonden har valgt at støtte.

Projektet, der omfatter en tiendedel af landets elever og lærere, er inspireret af canadiske, svenske og norske erfaringer. Der skeles især kraftigt til den skoleudvikling, der med succes siden 2004 er gennemført på 5.000 skoler i Ontario-provinsen i Canada – med resultater, der nyder international anseelse.

Afdelingschef Peter Høier fra COK siger om det ambitiøse danske projekt:

- Det er et storskala-projekt, der skal give et realistisk billede af, hvordan der bygges kapacitet og kompetence op på alle niveauer i fremtidens folkeskole til at arbejde med målstyret læring – ikke alene blandt de 12 involverede kommuner, men i hele landet. Derfor ser vi det også som en vigtig opgave at formidle erfaringerne til de 86 øvrige kommuner, efterhånden som de høstes i projektet.

Kortlægger trivsel

De tolv deltagende kommuner er Billund, Brønderslev, Fredericia, Frederikssund, Hedensted, Holbæk, Horsens, Kolding, Nordfyn, Roskilde, Svendborg og Thisted.

- Det er en afgørende nyskabelse, at vi med programmet kan basere vores indsats på at gøre eleverne dygtigere og styrke trivsel i folkeskolen med dokumenteret viden om, hvor der skal sættes ind, og hvordan vi bedst gør det. Med et fælles vidensgrundlag, en løbende tillidsfuld dialog mellem skolens aktører og en systematisk opfølgning, kan vi nå de ambitiøse mål, der er opstillet for folkeskolen, siger børn- og ungechef Claus Bülow fra Fredericia Kommune.

Hver enkelt skole og kommune får i detaljer kortlagt elevernes læring og trivsel – og udarbejder derudfra planer for udvikling af deres pædagogiske praksis.

I første fase vil der blive sendt elektroniske spørgeskemaer ud til elever, lærere, ledere og forældre. Det giver input til en rapport med ny viden om, hvordan det går på hver skole og det enkelte klassetrin, hvad angår læring og trivsel.

Kortlægningen belyser også forskellen på drenges og pigers læring og trivsel – og de udfordringer, de hver især har. Ud fra kortlægningen vil de deltagende aktører – forvaltninger, skoleledere, lærere og pædagoger – sammen med COK og forskere fra Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis (LSP), Aalborg Universitet, sætte gang i målrettet kompetenceløft og pædagogisk udvikling på hver enkelt skole.

Bygger på evidens

For at dokumentere effekten af de mange tiltag vil kortlægningen blive gentaget efter to år. Nøgleordene er evidens, målopfyldelse og pædagogisk kompetenceudvikling. De deltagende kommuner skal senest om fire år stå med en forbedret folkeskole – og med evidensbaserede resultater, som også landets øvrige kommuner kan nyde godt af.

- Ny international forskning viser, at hvis pædagogiske indsatser foregår på et evidensinformeret grundlag, vil det føre til en markant, dokumenterbar forøgelse af børns læring og trivsel, af forældrenes tillid til skolen og af medarbejdernes professionelle myndighed.

Det siger professor Lars Qvortrup. Han er projektleder på udviklingsprogrammet, direktør for LSP på Aalborg Universitet og en af landets førende forskere inden for ledelse, læring og skoleudvikling.

Tre internationalt anerkendte forskere inden for skoleudvikling og skoleledelse vil – sammen med en række væsentlige danske aktører på folkeskoleområdet – følge projektet i en baggrundgruppe. En af dem – professor Viviane Robinson fra New Zealand, udtrykker, at hun i særlig grad glæder sig over, at programmet arbejder med tillidsopbygning på alle niveauer i skolesystemet:

- Med så store forandringer følger risici. Der stilles krav om, at lederen har viden og evne til at stå i spidsen for forandringer, og der stilles krav om, at medarbejdere er forandringsparate. Det kræver tillid, vilje og evne til dialog fra alle parter: Politikere, forvaltning, skoleledelse og pædagogisk personale, siger Viviane Robinson.

Læs mere om projektet her

Yderligere oplysninger:

Professor Lars Qvortrup, Aalborg Universitet, 2784 4005, e-mail: lq@learning.aau.dk

Afdelingschef Peter Høier, COK, 5152 0510, e-mail: ph@cok.dk