Populære lokale fødevarefællesskaber savner viden

Populære lokale fødevarefællesskaber savner viden

Lokale fødevarefællesskaber skyder op over hele landet og vokser i øjeblikket vildt i popularitet. Men medlemmernes ønsker om bæredygtigt producerede fødevarer fra lokalområdet er udfordret af mangel på viden og ressourcer. I et nyt projekt vil fødevareforskere fra Aalborg Universitet derfor skabe en platform for deling af nyttig viden.

Lagt online: 18.12.2013

Københavns Fødevarefællesskab (KBHFF) var det første af slagsen, og siden starten i 2009 er det i dag vokset til at have mere end 5000 medlemmer. Men det er ikke kun et københavnerfænomen. I dag er der også fødevarefællesskaber i eksempelvis Aarhus, Odense, Aalborg, Lejre, Faaborg, Hillerød, Tisvilde, Ramløse, Ry, Tybjerg og Viborg.

Det nye initiativ kommer i direkte forlængelse af det første seminar for Fødevarefællesskaberne i Danmark, som Aalborg Universitet var vært for. Fælles for dem alle er, at medlemmerne ønsker lokalt og bæredygtigt producerede fødevarer. Eksperter i bæredygtige fødevaresystemer fra forskergruppen FINe på Aalborg Universitet har fulgt udviklingen i både Danmark og udlandet:

- Vi har set, at interessen for etablering af fødevarefællesskaber har været meget stor i udlandet. I eksempelvis New York har Park Slope Food Coop eksisteret siden 1973, og de har i dag 16.000 medlemmer og en meget stor butik i Brooklyn. I mange europæiske lande har vi set en tilsvarende interesse for fødevarefællesskaber, siger professor Niels Heine Kristensen.

Hvor kommer det fra?

Det første seminar for de danske fødevarefællesskaber blev holdt på Aalborg Universitets campus i København.Han ser udviklingen som et udtryk for almindelige borgeres interesse for, hvor deres mad kommer fra:

- Flere undersøgelser af de udenlandske fødevarefællesskaber viser, at mange borgere på denne måde simpelthen etablerer helt nye kontakter direkte til landmænd og andre lokale producenter. På den måde sikrer de sig en større indsigt i, hvordan deres fødevarer er produceret. Og lige så vigtigt sikrer producenterne sig meget attraktive afsætningsmuligheder.

På seminaret for de danske fødevarefællesskaber blev det klart, at der trods den stærkt stigende interesse også er en række meget konkrete udfordringer, som både blev påpeget af de deltagende leverandører og medlemmer:

1) Fællesskaberne drives af frivillig arbejdskraft
2) Der mangler ressourcer til at sikre viden og videndeling
3) Meget viden går tabt, fordi den er spredt på mange enkeltpersoner

Nyt projekt

Selv om fødevarefællesskaberne i høj grad betjener sig af en slags ”open source” tænkning, var det et gennemgående tema på seminaret, at der er brug for mere indsigt og dybere viden om, hvordan denne type fødevaresystemer kan udvikles yderligere. Derfor sætter AAU-FINe forskergruppen nu et nyt projekt i gang sammen med fødevarefællesskaberne. Projektet har til formål at udvikle en landsdækkende vidensdelingsplatform, som alle fødevarefællesskaber vil kunne trække på i de kommende år. Det vil ske i et tæt samarbejde med medlemmer fra flere fødevarefællesskaber og med producenter.

Yderligere oplysninger

  • Professor Niels Heine Kristensen, forskningsgruppen ”Foodscapes, Innovation & Networks” (FINe), AAU, tlf. 2026 4618, mail: nhk@plan.aau.dk