Støtte til rumopfindelse og andre AAU-projekter

Udtjente satellitter i kredsløb i rummet øger risikoen for sammenstød, men en opfindelse fra Aalborg Universitet Esbjerg kan i fremtiden rydde en del af rumskrottet af vejen. En testopsendelse i samarbejde med pionervirksomheden GomSpace er en af flere nye millionsatsninger fra Højteknologifonden, som involverer forskere fra AAU.

Lagt online: 01.06.2012

Rumfart spiller en stor, men ofte usynlig, rolle i vores hverdag via rumbaserede services som GPS og satellitkommunikation. De leveres af et stigende antal satellitter, og når satellitterne afslutter deres nyttige virke, ender de som rumskrot. Den voksende mængde rumskrot er en trussel mod fremtidige aktiviteter i rummet. For eksempel var der i 2009 en kollision mellem en aktiv kommunikationssatellit og en udtjent russisk militærsatellit. 

Lektor Anders Schmidt Kristensen og professor Lars Damkilde fra Aalborg Universitet Esbjerg opfandt og patenterede i 2009 en simpel mekanisme, der kan udfolde store overflader i rummet. I samarbejde med satelliteksperterne fra GomSpace i Aalborg har universitetet gennemført et forprojekt, støttet af midler fra Styrelsen for Forskning og Innovation, hvori det er påvist, at opfindelsen er teknisk velegnet som udgangspunktet for en ”satellitbremse”. Bremsen hjælper med at reducere hastigheden, så satellitten, når den ikke længere er aktiv, hurtigere når ned i atmosfæren, hvor den brænder op.

- Det er en drøm, der går i opfyldelse, når noget, der startede som en løs idé på bagsiden af en serviet, nu går hen og bliver virkelighed og skal afprøves i rummet, siger en glad lektor Anders Schmidt Kristensen fra Aalborg Universitet Esbjerg.

Demonstrationen af bremsesystemet vil foregå i slutningen af 2013 og resultere i, at testsatellitten kan observeres som et stjerneskud på himlen, når den brænder op på sin vej tilbage igennem atmosfæren.

FN-krav giver kunder

FN arbejder lige nu på at vedtage et regelsæt, som kommer til at diktere, at nye satellitter skal tages ned, inden der er gået 25 år. Det er derfor rigtig god timing, at færdigudvikling og demonstration af ”satellitbremsen” iværksættes netop nu med hjælp fra Højteknologifonden.

- Vores kunder efterspørger løsninger på problemet, og i fremtiden bliver det essentielt at kunne rydde pænt op efter sig i rummet for overhovedet at få lov at opsende satellitter, siger direktør Lars K. Alminde fra GomSpace, som i de kommende år vil opsende flere satellitter til overvågning af lufttrafikken, hvilket vil bidrage til væsentlige brændstofbesparelser og CO2-reduktioner.

Samarbejdet, der nu har ført til projektfinansiering fra Højteknologifonden, er kommet i stand via Aalborg Universitets afdeling for Patent og Kommercialisering, som netop arbejder med videns- og teknologioverførsel. Technology Transfer Manager Lars Halkjær betegner det som et skoleeksempel på, hvordan forskere og små og mellemstore virksomheder (SMV’er) kan samarbejde om at skabe konkrete resultater, der kan skabe flere vidensjob i Danmark.

AAU med i yderligere tre nye HTF-projekter

Bevillingen til rumskrot-projektet kommer fra Højteknologifondens seneste støtterunde, som skaber grundlag for nye forskningsinvesteringer for 374 millioner kroner. Virksomheder og universiteter stiller selv med 181 millioner kroner, mens Højteknologifonden bidrager med 193 millioner kroner til 15 forskellige projekter (læs mere).

AAU- er med i tre andre nye satsninger:

  • Institut for Mekanik & Produktion ved professor Ole Thybo Thomsen deltager i projektet FiberLab, som skal sætte Danmark på landkortet som verdens førende producent af avancerede fiberforstærkede plastmaterialer. Projektet vil udnytte fremskridtene inden for robot-, software-, sensor-, materiale- og designoptimeringsteknologier, og dets 10 partnere råder over et samlet budget på 76 millioner kroner (læs mere).
  • Institut for Medicin og Sundhedsteknologi ved professor Ole Hejlesen deltager i et 28 millioner kroners projekt med fem partnere, som sigter mod at redde flere liv ved hurtig diagnose af blodinfektion. Hvis en alvorligt syg patient får en infektion med spredning i blodbanen, er det afgørende, at der hurtigt kan stilles en diagnose, så behandlingen kan målrettes. I dag risikerer mellem 20 og 40 pct. af de patienter, der får en infektion i blodbanerne, at dø. Men det kan tage flere dage fra en bakterie påvises i blodet, til diagnosen er bekræftet, selv om tiden er afgørende. Det nye Højteknologifondsprojekt skal udvikle en test, der er simpel at udføre og kan give svar inden for en time (læs mere).
  • Institut for Arkitektur og Medieteknologi ved professor Thomas Moeslund skal være med til at udvikle en ny type intelligent videoovervågning, som skal gøre det muligt at trække information ud af flere timers optagelse, hvis der er sket noget unormalt. Videoovervågningen kan både bruges til tyverisikring i private hjem og til store befærdede områder som for eksempel banegårde og lufthavne. De fem partnere i projektet råder over et samlet budget på 30 millioner kroner, hvoraf Højteknologifonden bidrager med halvdelen (læs mere).

Kontakt-oplysninger: