Professor Peter Vestergaard fra Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet er med i den gruppe af hollandske og danske forskere, som har gransket patientoplysninger om et stort antal hofteopererede danskere. Resultatet af studierne er netop blevet offentliggjort af den amerikanske hjerteforening American Heart Association. Konklusionen er, at risikoen for et slagtilfælde som følge af blodprop efter en hofteudskiftning er op til 4,7 gange større i de første to uger efter operationen.
- Det giver anledning til bekymring, men det positive er, at der er mulighed for at forebygge. Vores studier viser, at blodfortyndende medicin reducerer risikoen for slagtilfælde som følge af blodprop, og tilsyneladende gør det uden at øge risikoen for hjerneblødninger, siger Peter Vestergaard. Han henviser til, at hoftepatienter i undersøgelsen, som tog aspirin, havde op til 70 procent mindre risiko for et slagtilfælde som følge af en blodprop.
Over en kvart million deltagere
Undersøgelsen er baseret på oplysninger om 66.583 patienter i danske registre, som har undergået en hofteoperation med total udskiftning af hoften. De er blevet sammenlignet med 199.995 danskere, som ikke er blevet opereret. Gennemsnitsalderen for deltagerne i undersøgelsen var 72 år, og godt 63 procent af dem var kvinder.
- Der er brugt oplysninger fra danske registre, fordi de er langt de bedste internationalt med stor pålidelighed, lang tids opfølgning af patienterne og mulighed for at koble operationstype med risiko for død og brugen af forskellige medikamenter. Det er derfor, de udenlandske forskere efterspørger muligheden for at bruge de danske registre, forklarer Peter Vestergaard.
Han og kollegerne i Aalborg har været med til at designe studiet, levere og bearbejde de nødvendige data samt vejlede ph.d.-studerende Arief Lalmohamed fra Universitetet i Utrecht i Holland, som har udført selve studiet som led i sin afhandling om fordele og ulemper ved indsættelse af kunstige hofter og knæ.
Første undersøgelse af sin art
Undersøgelsen er den første af sin art, hvor risikoen for slagtilfælde hos hofteopererede i et land bliver sammenlignet med ikke-opererede i samme alder og af samme køn. Sammenligningen er foretaget to uger efter operationen, og det er ifølge undersøgelsens leder, lektor Frank de Vries fra Utrecht, et naturligt tidspunkt:
- Det giver mening at evaluere risikoen for slagtilfælde to uger efter operationen. Der er en tendens til at afkorte længden på hospitalsophold på grund af forbedret behandling og ønsket om at reducere omkostningerne og gøre patienterne mobile så hurtigt som muligt.
Forskerne vil nu fortsætte deres kortlægning af sammenhængen mellem hofteoperationer og slagtilfælde på andre befolkningsgrupper, og professor Peter Vestergaard fra Aalborg Universitet ser flere oplagte opfølgningsmuligheder på den aktuelle undersøgelse:
- Måske vil nogle af de nyere blodfortyndende medicintyper være endnu mere effektive og have færre bivirkninger. Desuden kan det undersøges, hvor længe en eventuel forebyggende behandling bør stå på, siger Peter Vestergaard.
Yderligere oplysninger:
• Undersøgelsen omfatter både såkaldt hæmoragisk slagtilfælde, som skyldes blødning i hjernen, og iskæmisk slagtilfælde, som opstår på grund af en blokeret blodåre (blodprop i hjernen). Risikoen for iskæmisk slagtilfælde (blodprop i hjernen) var ifølge undersøgelsen 4,7 gange større og risikoen for hæmoragisk slagtilfælde (hjerneblødning) var 4,4 gange større i de første to uger efter hofteoperationen. Risikoen for iskæmisk slagtilfælde er forhøjet i de første seks uger efter operationen, mens den for hæmoragisk slagtilfælde er forhøjet i 12 uger. Derefter aftager risikoen, og efter et år vurderes den at være nede på samme niveau som hos personer, der ikke er hofteopererede.
• Udskiftning af hofter bliver stadig mere udbredt i både Europa og USA. Hvert år bliver omkring en million patienter forsynet med en ny hofte – heraf omkring 300.000 alene i USA.
• Professor Peter Vestergaard, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, AAU, tlf. 99 32 61 91, mail pv@hst.aau.dk.
• Videnskabsjournalist Carsten Nielsen, Aalborg Universitet, mobil 2340 6554.