Spillernes placering i hallen summeret op over en time.Computerteknologi spiller en hovedrolle i projektet, hvor Aalborg Universitet og Aalborg Kommune får støtte af Nordea-fonden (2,7 millioner kroner) og Lokale- og Anlægsfonden (500.000 kroner). Målet er at udvikle et værktøj, der automatisk kan analysere brugen af hallerne. Rådmand Anne-Dorte Krog fra Skole- og Kulturforvaltningen forventer, at den mere eksakte viden om brugen kan udnyttes til at effektivisere anvendelsen markant:
- Der er indikationer, der tyder på, at der kan være op til 30–40 procent mere aktivitet i hallerne. Hvis det kan realiseres, svarer det til, at man på landsplan med et slag bygger mellem 900 og 1.200 idrætsfaciliteter, vurderer rådmanden.
Selve analysen foregår ved hjælp af varmefølsomme (termiske) kameraer og avanceret computerteknologi. De personer, der filmes, ses kun som lysende pletter på optagelserne. Derfor kan de ikke genkendes, og det gør i den her sammenhæng det hele meget lettere, oplyser lektor og forskningsleder Thomas B. Moeslund fra Aalborg Universitet:
- Det betyder, at vi slipper ud over det overvågningsaspekt, som ellers kan være et problem i forhold til datatilsynet og reglerne om personbeskyttelse. Vi har ikke brug for at genkende folk, men vi skal vide, hvor mange personer der er, og hvor de er. Den information får vi næsten forærende ved at bruge termiske kameraer, som eksempelvis også benyttes ved eftersøgninger samt i kampfly og kampvogne, forklarer Thomas B. Moeslund.
Fonde støtter
De store perspektiver for danske idrætsudøvere har fået to fonde til at støtte arbejdet:
- Projektet kan være en vigtig katalysator for mere effektiv udnyttelse af idræts- og sportsfaciliteter i Danmark. Vi håber, at den viden, som forskningen giver, vil gavne folkesundheden ved at flere får bedre adgang til at dyrke motion, siger Ulla Björnsson, sekretariatschef i Nordea-fonden.
Lokale- og Anlægsfonden udvikler og støtter nyskabende idrætsarkitektur og medvirker desuden til forskning på området. Fonden har igennem en længere periode medvirket til udformningen af projektet og også valgt at støtte det økonomisk:
- Antallet af idrætsaktive er stigende. Samtidig er de kommunale budgetter under pres og bliver udfordret af de idrætsaktives facilitetsbehov. Derfor er vi nødt til at finde bedre måder at udnytte vores idrætsfaciliteter på. For eksempel kan den store idrætsbane på 20x40 meter ofte deles op til flere forskellige idrætsgrene på samme tid, i stedet for at udøvere af en enkelt idrætsgren booker hele banen, men kun bruger halvdelen eller en fjerdedel af den. Men vi har brug for meget mere viden om, hvordan de aktive egentlig udnytter deres tid i idrætshallen, og det vil dette projekt være med til at give os, siger Torben Frølich, direktør i Lokale- og Anlægs-fonden.
Også Danmarks Idrætsforbund og Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger er aktive deltagere i projekt ”Bedre brug af hallen”.
Kontakt:
• Thomas B. Moeslund, lektor, Aalborg Universitet, tlf. 99 40 87 87
• Anne-Dorte Krog, rådmand, Aalborg Kommune tlf. 25 20 40 01
• Tine Wickers, kommunikationschef i Nordea-fonden, tlf. 28 40 84 80
• Bo Vestergård Madsen, analysechef, Lokale- og Anlægsfonden, 32 83 03 44 / 26 23 00 74
Fakta:
• Projektet skal udvikle et værktøj, der automatisk kan analysere, hvordan hallerne bliver brugt. I første omgang skal udstyret kunne registrere, hvor mange der er i hallen, og hvor i hallen de befinder sig. På lidt længere sigt er håbet, at udstyret også automatisk kan analysere typen af aktivitet: om det er elite- eller breddeaktiviteter, og om det er kvinder, mænd eller børn. Med eksakt viden om anvendelsen af faciliteterne er der mulighed for at arbejde med incitamenter for optimal booking. For eksempel kan det være, at man i nogle haller kun skal booke en halv hal af gangen, mens det i andre skal være muligt at nøjes med at booke en enkelt badminton- eller volleyball-bane.
• Projektet starter 1. januar 2012. Medio 2013 er der udviklet et system, der kan tælle antallet af brugere, angive deres placering i hallen og præsentere disse data på en lettilgængelig måde. Med udgangen af 2014 er det forhåbningen, at systemet bl.a. kan analysere typen af aktiviteter.
• Læs mere på projektets hjemmeside.
Om Nordea-fonden:
Nordea-fonden har et almennyttigt og velgørende formål. Fonden støtter aktiviteter, der fremmer gode liv inden for sundhed, motion, natur og kultur.
Om Lokale- og Anlægsfonden:
Lokale- og Anlægsfonden udvikler og støtter nyskabende byggeri inden for idræt, kultur og fritid. Der lægges vægt på faciliteter af høj arkitektonisk og funktionel kvalitet, som kan in-spirere udviklingen på støtteområdet og skabe flere, bedre og nye muligheder for aktivitet. Fonden støtter hvert år projekter med i alt ca. 70 mio. kr. fra tipsmidlerne.