Det er lektor Kåre Lehmann Nielsen fra Sektion for Bioteknologi, som står i spidsen for det nye forskningsprojekt, hvor han og kollegerne skal samarbejde med Landbrugets Kartoffelfond LKF-Vandel og bioinformatik-virksomheden CLC Bio med hovedsæde i Århus. Kåre Lehmann Nielsen har i forvejen opnået international anerkendelse for sine bidrag til at kortlægge kartoflers komplicerede arvemasse. Viden fra det arbejde vil indgå som et centralt element i bestræbelserne på at frembringe et værktøj, der kan accelerere den ellers langsommelige proces med at udvikle nye kartoffelsorter med højere energiindhold og større modstandsdygtighed over for sygdom og tørke.
Millionbevillingen fra Det Strategiske Forskningsråd bliver begrundet med, at afgrøder fra landbruget ud over den kendte rolle i kosten også er på vej til at spille en større rolle for energiproduktion i form af bioethanol samt som vigtig råvarekomponent i den kemiske industri. Projektet med titlen MAShed Potato (”Moving potato breeding into the post genome era”) kan derfor skabe fundamentet for en moderne gen-baseret forædling af kartofler i Danmark til gavn for både forbrugerne, forskningen, landbruget og industrien.
Udfordringer og etik
Uanset om kartoflerne skal bruges til det ene eller det andet formål, handler det ifølge lektor Kåre Lehmann Nielsen om at få så meget som muligt ud af den landbrugsjord, der er til rådighed:
- Vi bruger allerede alt det landbrugsareal, der er i verden, og der er ikke mere regnskov at fælde. Så hvis vi skal være dobbelt så mange mennesker på jorden, og vi samtidig skal have en del af vores bioethanol og vores råstoffer til den kemiske industri fra landbruget, så er vi simpelthen nødt til at udvikle nogle afgrøder, som yder meget mere per kvadratmeter, end dem vi har nu.
Hvorfor er netop kartofler interessante?
- Den egenskab ved kartoflen, der interesserer mig, er at den i forvejen producerer dobbelt så mange kalorier per hektar, som de kornsorter, majs og ris, man dyrker nu - med det samme eller mindre input af kvælstof og vand. Men der er også nogle udfordringer med kartoflerne. Der er stor miljøbelastning fra sprøjtegifte, fordi vi sprøjter kartofler meget mere end andre afgrøder. Det skal vi have løst, for fremtidens landbrug skal klare alle de her opgaver på en bæredygtig måde. Det er grundlaget for, at vi har fået penge til at udvikle og implementere et nyt værktøj til at accelerere frembringelsen af nye forbedrede afgrøder.
Hvornår kommer de nye afgrøder så?
- Det tager tid, og der er flere led i det. Det, vi gør nu, og det vi har fået penge til, er at etablere en teknologibase, således at vi ændrer den måde, man forædler kartofler på, til en der kan gå væsentligt hurtigere. Ved slutningen af det her projekt vil vi have nogle prototyper på sorter, som vil være rigtigt gode, og som i løbet af to-fem år kan udvikles til egentlige nye sorter, som kan bringes på markedet. Men landbruget er en storskala-forretning, og det betyder, at man skal have rigtig meget såsæd. Hvis jeg havde en ny kartoffelsort i dag, og vi skulle bringe den ud på markedet, ville det tage otte år for kartoffelavlerne at få såsæd nok til, at det begynder at betyde noget. Så hvis vi skal nå at fordoble den globale fødevareproduktion i 2050, er det nu, vi skal i gang. Vi har udviklet vores egen metode, men andre steder i verden er der lignende initiativer med andre metoder rettet mod afgrøder som ris, sukkerrør, majs, hvede og byg, som er nogle af de store fødevarekilder. Roer ville også være oplagte at kigge på, fordi de har lidt de samme egenskaber som kartofler, selv om de er faldet helt ud af billedet i Danmark.
Er du mere optimistisk på menneskehedens vegne, fordi du arbejder med noget, der kan være med til at løse udfordringen fra den store befolkningstilvækst?
- Det er jeg faktisk. Jeg mener, at vi kommer til at løse den problemstilling med fødevareforsyningen, der truer i fremtiden. Mindst tre gange tidligere i historien har landbruget stået over for lignende udfordringer, og de er alle blevet løst med teknologiske landvindinger. Det er jeg ret sikker på, at de også bliver denne gang. På den anden side kan jeg godt være bekymret for om de lande, der har den økonomiske magt til at frembringe de teknologiske landvindinger, nu også gør det i tide, inden der kommer mange lig på bordet på grund af sultkatastrofer. Der er et betydeligt politisk fodslæberi og mangel på investeringer, fordi vi jo i den vestlige verden har mad nok. Det er ikke vores forbrug og vores marked, vi har problemer med at mætte.
Hvad med etikken i at bruge fødevarer til energiformål – blander du dig i den debat?
- Ja, jeg synes, det er en meget væsentlig overvejelse. Det er derfor, jeg også appellerer til, at vi i den rige del af verden har et globalt perspektiv. Hvis vi bruger al vores mad til at proppe i biler og brænder fødevarer af i en situation, hvor der ikke er nok fødevarer i verden, så er det uetisk. Men hvis vi bruger vores landbrugsareal til at producere energipil eller andet, som ikke er fødevarerelateret, så vil vi i stedet skulle købe fødevarerne i de lande, hvor det er billigt at producere, og dermed vil vi potentielt købe det ud af munden på de fattige. Så på den måde er billedet mere kompliceret, og man kan ikke bare begrænse problemstillingen til, at vi må nøjes med at lave bioethanol af afgrøder, som ikke er fødevarer, for vi vil alligevel komme til at bruge arealerne til det.
Yderligere oplysninger:
• Lektor Kåre Lehmann Nielsen, Sektion for Bioteknologi, AAU, tlf. 9940 8527, mobil 2787 9830.
• Forskningsleder Per Kudsk, Programkomiteen for Sundhed, Fødevarer og Velfærd under Det Strategiske Forskningsråd, tlf. 8715 8096, mobil 2228 3382.
• Videnskabsjournalist Carsten Nielsen, Aalborg Universitet, mobil 2340 6554.