Årets Danske Forskningsresultat: Lammede lærer at gå

Et banebrydende forskningsprojekt, hvor sundhedsteknologiske forskere giver lammede personer en del af deres førlighed tilbage, er blevet kåret som Årets Danske Forskningsresultat 2010. Samtidig arbejder forskerne på at kunne kommercialisere konceptet til glæde for lammede blodprop-patienter.

Lagt online: 02.12.2010

Torsdag eftermiddag uddelte nyhedsmediet Videnskab.dk sin årlige pris for Årets Danske Forskningsresultat. Æren tilfalder i år et opsigtsvækkende og perspektivrigt forskningsprojekt på Aalborg Universitet, hvor forskerne på det internationalt førende Center for Sanse-Motorisk Interaktion (SMI) har skabt lovende resultater for genoptræning af patienter med lammelser. Resultaterne udspringer af centrets grundforskning i afværgereflekser, som kan spille en stor rolle i genoptræningen efter et slagtilfælde.

Professor Ole Kæseler Andersens forskning i den såkaldte nociceptive afværgerefleks har skabt en ny metode til genoptræning efter et slagtilfælde, der kort fortalt tager udgangspunkt i, at en person som refleks trækker foden til sig, hvis en pludselig smerte opstår. Med ny viden om hvordan reflekser fungerer, har man taget det næste skridt, som handler om målrettet at bruge refleksen under genoptræning. Behandlingen, der kaldes funktionel elektrisk terapi, er blevet testet i et længere forløb på Neurorehabiliteringscentret ved Sygehus Vendsyssel i Brønderslev med patienter, der har brug for genoptræning efter et slagtilfælde.

- Vi har udviklet en metode, hvor man kan anvende elektrisk stimulering af afværgerefleksen på en måde, som kan hjælpe i patienternes genoptræning. Den elektriske impuls udløser en naturlig refleks, så benet trækkes op og foden flyttes, så patienten får hjælp til at bevæge sit ben, selvom han eller hun har været delvist lammet efter et slagtilfælde, fortæller Ole Kæseler Andersen, som modtog prisen for Årets Danske Forskningsresultat ved et arrangement hos Videnskab.dk på Steno Museet i Århus torsdag eftermiddag.

Han betragter prisen som en stor ære, men den er bestemt ikke det eneste eksempel på, at der er stor interesse for resultaterne fra smerteforskerne på Aalborg Universitet. Tidligere i år blev forskningsgruppen tildelt såkaldte proof of concept-midler fra Videnskabsministeriet for at kunne udvikle forskningens kommercielle potentialer, og der forhandles med en investor, som ønsker at skyde venture-kapital i projektet. På sigt vil man få mulighed for at flytte den nye viden fra laboratorierne til det kommercielle marked.
- Meningen er, at produktet skal sælges til rehabiliteringscentre, og i princippet er markedet for en idé som vores globalt. Der er mange ting, der skal godkendes i de enkelte lande, når man arbejder med sundhedsløsninger, så det tager lang tid, og vi vil derfor starte stille og roligt i Danmark. Men herhjemme er der ca. 15.000 blodproppatienter hvert år, og af dem vil flere hundrede kunne have glæde af elektrisk terapi som en del af den akutte træning, mens de er indlagt, fortæller Ole Kæseler Andersen.

Midlerne fra Videnskabsministeriet har blandt andet gjort det muligt at ansætte projektets tidligere ph.d.-studerende Jonas Emborg i en forskerstilling, og aktiviteterne på Neurorehabiliteringscentret i Brønderslev går snart ind i en ny fase. Med støtte fra Svend Andersen Fonden i Aalborg skal lektor Erika G. Spaich afprøve en "intelligent" løsning med mere automatisk styring af de elektriske impulser.

Yderligere oplysninger: