Det er apparater som tv-modtagere, computere, printere, spillekonsoller forskellige typer lyd- og billedafspillere, radioer og alle former for telefoner, der i de danske boliger vil komme til at sluge så meget strøm, at forbruget i 2015 vil udgøre 45 pct. af boligens samlede elforbrug. Det er ca. det dobbelte af, hvad vi bruger i dag.
Det fremgår af en ny rapport fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBI) ved Aalborg Universitet. Rapporten indeholder en fremskrivning af vores elforbrug til informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i 2015.
"Det er skræmmende tal, vi er kommet frem til. Det går i den gale retning, hvis der ikke fra politisk side bliver grebet ind", siger seniorforsker Kirsten Gram-Hanssen fra SBi.
Hun har sammen med forskere fra bl.a. IT Energy og DTU opstillet to scenarier for vores elforbrug til IKT i 2015; dels et moderat stigende forbrug, dels et højt forbrug. Ved en moderat stigning vil 37 pct. af elforbruget gå til IKT, og ved en kraftig stigning vil det være 45 pct. af boligens samlede elforbrug, der går til det tekniske legetøj.
Det der udgør den væsentligste forskel på de to scenarier er, at der i det moderate er regnet med gennemsnitligt to tv'er og to pc'er pr. bolig, mens der i det højst forbrugende scenarie er regnet med tre af hver slags apparater i hver bolig.
Samme elforbrug i 10 år, men stor ændring i det vi bruger strømmen til
Baggrunden for at kunne sige noget om en sandsynlig udvikling af elforbruget til IKT er udviklingen af vores forbrug de sidste 10 år og interview med en række familier, der har lang erfaring med IKT.
"I de seneste 10 år har der været et konstant elforbrug i husholdningerne, men når man ser på, hvad vi bruger strømmen til, er der store forandringer. Den største ændring er helt klart elforbruget til IKT. I 1997 udgjorde det 17 pct. af husstandenes elforbrug, og i 2006 var det steget til 26 pct.", siger Kirsten Gram-Hanssen.
Der hvor vi til gengæld har brugt mindre strøm er til vask, køl/frys, madlavning og opvarmningsapparater. Det skyldes bl.a. mere energieffektive apparater.
Forskerne antager, at antallet af IKT-apparater forsat vil stige, og det samme vil brugen af apparaterne. Forskerne har taget højde for udviklingen i apparaternes energieffektivitet og type, f.eks. at bærbare erstatter stationære pc'er. Desuden har de set på, hvordan husstandsstørrelsen udvikler sig. Den hidtidige udvikling har vist, at der i et stadig større antal husstande kun bor én person. Den udvikling, mener forskerne, vil fortsætte, og det vil betyder flere husstande og dermed en stigning i antal apparater generelt.
Vi bruger apparaterne mere
Hvis vi holder os til det høje niveau, så mener forskerne, at der er en tendens til, at hver person i husstanden har sin egen tv-modtager, og at der er tv i de fleste af husets rum. Det gælder også, selv om man bor alene, og at især unge har to computere i gang på samme tid.
Vi vil også i højere grad bruge tv'et som lydtapet, som radio og som billedramme for vores egne billeder, så vi ikke behøver at se på en sort skærm, når vi ikke ser tv.
Når det gælder pc'er, så forventer forskerne, at ligesom med tv, så bliver det mere og mere almindeligt, at hver person i husstanden har sin egen pc. Og vi kommer til at bruge den i større omfang end nu, både til generel informationssøgning, musik og spil. Samtidig vil vi være mere utilbøjelige at slukke, når vi en gang i mellem laver noget andet end at sidde foran computeren.
Med til brugen og antallet af tv-modtagere og pc'er hører en lang række af andre apparater, der bruger el. Det er f.eks. eksterne harddiske, adsl, dvd- og harddiskoptagere, og snart vil antallet af bokse til digital-tv stige voldsomt.
"Med de opstillede scenarier om udviklingsmulighederne håber vi, at der kan handles i tide, så vores fremskrivning ikke bliver til virkelighed", siger Kirsten Gram-Hanssen.
Læs eller download rapporten 'Elforbrug til IKT'.