Forskergruppens leder, lektor Michael Voigt, og medarrangøren lektor Uwe Kersting lover, at seminaret den 29. oktober vil give stof til eftertanke for enhver, som interesserer sig for viden om menneskelig bevægelse.
- Vi prøver at ramme bredt, så det er ikke kun interessant for vores egne idrætsstuderende og forskere. Undervisere og studerende fra andre institutioner, fagfolk fra sygehusene og behandlere og trænere med interesse for forskningen på området får chancen for at møde kapaciteter på området, som underholder med den sidste nye viden. Det handler både om, hvordan bevægelser styres, når vi går, samt om hvad der kan gå galt, fortæller Michael Voigt, som selv står for velkomsten og præsentationen af de indbudte talere ved arrangementet.
Nedsat følsomhed kan afhjælpes
Blandt dem er den tyske professor Ewald Hennig fra Afdelingen for Bevægelse og Sportsvidenskab ved universitetet i Duisburg-Essen, som kan præsentere ny viden om samspillet mellem vores balanceevne og sensorer i huden. Studier har vist, at sensorer i fødderne spiller en særlig vigtig rolle for vores kontrol over balancen, og Ewald Hennig har påvist, at fodtøj kan designes til at tage højde for fodens særligt følsomme områder. Samtidig har hans undersøgelser vist, at alder, køn og kropsvægt har stor betydning for følsomheden. Overvægt, sukkersyge, høj alder og særlige lidelser som Parkinsons sygdom kan nedsætte følsomheden under foden markant og dermed også ramme balanceevnen. Men Ewald Hennigs eksperimenter demonstrerer, at det i et vist omfang kan afhjælpes gennem længere tids brug af fodtøj med særlige såler, som stimulerer sanserne i foden.
Mens den tyske professor fokuserer på nervesystemets signaler under normal gang, stiller Aalborg Universitets egen professor Ole Kæseler Andersen fra Center for Sansemotorisk Interaktion skarpt på situationer, hvor noget går galt og gør ondt. Typisk reagerer forsøgspersoner så med afværgereflekser, og på seminaret vil Ole Kæseler Andersen blandt andet redegøre for, hvordan afværgereflekser i tilknytning til gang kan bruges til at udvikle genoptræningsteknologier.
Alderens betydning
Vi kan ikke gå, når vi bliver født, og for mange kniber det også, når vi kommer tilstrækkeligt højt op i alderen. Dr. Kiros Karamandis fra det tyske Sportsuniversitet i Køln vil på seminaret i Aalborg fortælle om sin forskning i aldersrelaterede forandringer i den del af bevægeapparatet, som benyttes til gang. Eksempelvis har han i et eksperiment haft en større flok yngre og ældre mænd til at bevæge sig på en specialbygget trappe og rampe, mens deres bevægelser blev registreret med særlige sensorer. Forsøget afslørede stor forskel på de unge og de ældres måde at forcere trappen på. De ældre lagde en større del af belastningen på knæleddet, og det kan ifølge Kiros Karamandis være et problem, fordi det øger risikoen for slidgigt i knæene.
Endelig vil professor Keir Pearson fra University of Alberta i Canada fortælle om sin og kollegernes kortlægning af nervemekanismerne bag det at gå. De har blandt andet fokuseret på hvordan bevægelsesmønstrene påvirkes af skader og andre ydre påvirkninger. Senest har de studeret, hvordan hukommelsens registrering af genstande i miljøet påvirker vores gang. Det er ifølge Keir Pearson relevant viden for behandlere, der skal planlægge genoptræningsforløb for patienter med rygmarvs-skader. Men samtidig kan det benyttes i en langt mere teknologisk sammenhæng af udviklere, som designer gående robotter.
Keir Pearson er også med i den komité, som dagen efter seminaret bedømmer kvaliteten af en af Aalborg Universitets unge sundhedsteknologiske forskeres ph.d. afhandling, som netop handler om menneskelig gang. Det er svensk-fødte Richard af Klint, som skal forsvare sin afhandling med titlen ”Force related afferent feedback to the triceps surae locomotor activity during human walking” . Forsvaret er offentligt og alle er velkomne.
Yderligere oplysninger og kontakt
- Fuldt program for seminaret den 29. oktober
- Mere information om den sportsvidenskabelige forskergruppe Physical Activity and Human Performance (PAHP).
- Lektor Michael Voigt, Aalborg Universitet, tlf. 9940 8819
- Lektor Uwe Kersting, Aalborg Universitet, tlf. 9940 8094, mobil 3064 9059
- Videnskabsjournalist Carsten Nielsen, Aalborg Universitet, mobil 2340 6554