"Pas på risikoen for fugtskader. De fleste energirenoveringer forrykker balancen mellem varme og fugt, og hvis ikke man tager sine forholdsregler, er der stor risiko for fugtskader, som kan give råd, svamp og skimmelvækst", siger seniorforsker Erik Brandt fra SBi.
Han understreger, at advarslen ikke skal få nogen til at stoppe med at energirenovere. Blot få dem til at tænke sig om og sørge for at forebygge fugtskader. I den anledning holder Erik Brandt sammen med tre kolleger et fugtseminar for byggefolk i Vejle 25. november.
Den kolde kælder giver fugtproblemer
Nye varmeinstallationer er heldigvis meget energieffektive, og de store energiselskaber anbefaler, at man udskifter de gamle installationer og samtidig efterisolerer sine rør i kælderen. Men når varmetabet nedsættes, bliver kælderen koldere. Så kan det gå fugtmæssigt galt. Hvis fugtniveauet bliver højt nok, er der risiko for skimmelvækst. Problemet kan løses med en lille støtteradiator. Her skal man blot være opmærksom på, at denne især skal varme om sommeren. Samtidig skal man om sommeren holde ventilationen i kælderen på et minimum. Det skyldes, at sommerens varme og fugtige udeluft bliver afkølet, når den kommer ind i den kolde kælder.
Hvis man har udskiftet kedel og fyr, bliver fyrrummet og resten af kælderen ofte renere. Det falder derfor mange naturligt at indrette et hobbyrum, et kontor eller lignende i kælderen. Så får man lyst til at efterisolere, bl.a. for at undgå kuldestrålingen fra ydervæggene. Sætter man isolering op indvendig, føles rummet ganske rigtigt mere behageligt. Men på den anden side af isoleringen er den oprindelige kælderydervæg nu blevet endnu koldere. Hvis der kan trænge rumluft gennem den nye isolering, kommer der et meget højt fugtniveau inde i den isolerede konstruktion. Risikoen for skimmel bliver større, og er der den mindste rest organisk materiale, fx tapet-, lim- eller malingrester, er man næsten sikker på en frodig, skjult skimmelvækst. Man opdager den først, når der begynder at lugte, eller man får luftvejsproblemer. Fænomenet kan også opleves uden indvendig efterisolering: Bare det at man sætter et møbel tæt op ad væggen, kan virke som isolering og betyde, at der bagved dannes skimmel.
En effektiv dampspærre er altafgørende
Oppe i husets etager er mange ligeledes fristet til at efterisolere væggene indvendigt. Umiddelbart virker det nemmere end at gøre det udvendigt, og man ændrer ikke på husets arkitektur.
"Det kan lade sig gøre at efterisolere væggene indvendigt, men det kræver stor viden og håndværksmæssig kunnen. Vi ser desværre ofte at både gør-det-selv-folk og professionelle simpelthen ikke ved nok om hvad de har med at gøre og uforvarende kommer til at forårsage alvorlige fugtskader", siger seniorforsker Eva B. Møller, der også medvirker på fugtseminaret 25. november.
"Men det bliver ikke hjemme hos mig, dertil er indvendig efterisolering for risikofyldt", tilføjer hun.
Problemerne med den indvendige efterisolering af facaden er de samme som i kælderen. Den oprindelige konstruktion bliver koldere, og der er risiko for høj fugtighed og kondens inde i den efterisolerede konstruktion. Hvis indvendig efterisolering skal virke fugtteknisk, skal tre forudsætninger være opfyldt: Ydervæggen skal være regntæt udadtil, dvs. fuger og lignende skal være så tætte, at slagregn ikke trænger gennem muren. Organisk materiale, så som tapet på den oprindelige inderside af væggen, skal være fjernet helt. Og dampspærren skal være intakt og tætsluttende. Men selv når disse forudsætninger er opfyldt, kommer man ikke uden om, at den indvendige efterisolering forstærker kuldebroer i de områder, hvor der ikke kan isoleres. Dvs. at der vil være hjørner, hvor temperaturen bliver lavere end før efterisoleringen. Derfor risikerer man, at der er områder ved vinduer, gulve, lofter og samlinger mellem indervægge og ydervægge, der bliver misfarvet og angrebet af skimmelsvampe. En anden hyppig skade i efterisolerede huse med træbjælkelag, fx over krybekældre, er at fugtniveauet stiger i bjælkeenderne, som derefter rådner væk.
"Den slags er jo ganske alvorligt", konstaterer Eva Møller.
Selvom man gør sig megen umage med at lave en effektiv dampspærre, vil der stadig være risiko for at den ikke slutter tæt, eller at den senere bliver gennembrudt. Derfor er der kun én rigtig sikker løsning, når det gælder efterisolering af facader og kælderydervægge: Udvendig efterisolering. For kælderens vedkommende er det ganske vist et stort arbejde at grave op rundt om huset, og derfor dyrere end indvendig efterisolering, men i længden kan denne løsning bedre betale sig. Samtidig får man mulighed for at dræne, hvilket i mange tilfælde er en fordel.
Facaden vil også ændre udseende hvis den efterisoleres udvendig. Overfladen bliver anderledes, og måske skal udhæng og gavltrekanter øges/flyttes. Dette bliver selvfølgelig også dyrere, men husets konstruktioner bliver langt mere robuste.
Også når det kommer til lofter og eventuelle skråvægge, er en effektiv dampspærre altafgørende. Uden den, går det næsten altid galt. Før var et pudset loft uden revner nok som dampspærre, men de isoleringstykkelser vi i dag arbejder med, gør, at der nu er behov for en egentlig dampspærre.
"Også her møder vi ofte stor uvidenhed, og der florerer mange myter om dampspærrer, men det er egentlig ret enkelt: En dampspærre hindrer indeluften i at trænge ud gennem konstruktionen, hvor fugten i den varme luft vil kondensere, når det bliver koldt nok til det", forklarer Eva Møller. Hun lover, at fugtseminaret i Vejle 25. september vil rumme masser af konkrete eksempler på, hvordan man bør gøre tingene rigtigt.
Fugtseminaret finder sted den 25. november i Vejle
Læs mere om efterisolering og fugt i SBi-anvisning 224, 'Fugt i bygninger' og SBi-anvisning 221, 'Efterisolering af etageboliger' (der også kan bruges i forhold til enfamiliehuse). Begge SBi-anvisninger kan købes hos Byggecentrum Boghandel, www.bygnet.dk eller telefon 7012 0600.