En stor gruppe ingeniørstuderende var mødt ekstraordinært tidligt ind mandag morgen for at følge opsendelsen af AAUSAT-II. Den lille studentersatellit blev sendt af sted fra Satish Dhawan Space Centre i Indien kl. 05.54, hvilket var et minut senere end planlagt. Satellitten har været flere år undervejs, så et enkelt minuts ekstra ventetid lyder ikke af meget, men forsinkelsen fik stor betydning for de følgende timers arbejde og ventetid i kontrolrummet på Aalborg Universitet. Den lille forskydning i tidsplanen gav nemlig også en forskydning i den bane, satellitten skulle følge rundt om jordkloden, så det tog længere tid end planlagt at få kontakt til satellitten.
Selvom en opsendelse i sig selv er vellykket, kan der være mange andre problemer, når det gælder kontakten til en opsendt satellit. Mens de studerende ventede på, at deres AAUSAT-II skulle passere Nordeuropa, kom der besked fra et samarbejdende universitet i Californien om, at man mente at have opfanget AAUSAT-II’s beacon, dvs. det signal som satellitten udsender. Og sidst på formiddagen brød jublen også ud i kontrolrummet i Aalborg, da de mange fremmødte på storskærmene kunne følge satellittens bane nær Danmark og samtidig høre det ventede livstegn fra satellitten over højttalerne.
- Det er ikke mig, men de studerende, der skal være stolte i dag. Men jeg er meget glad på deres vegne, sagde en lettet lektor Jens Dalsgaard Nielsen, der er med til at koordinere satellitarbejdet med de ingeniørstuderende.
Det videnskabelige indhold i AAUSAT-II er udstyr til at teste gammastråling, men hovedformålet med studentersatellitprogrammet på AAU er at uddanne dygtige ingeniører. Via satellitprogrammet får de nogle helt særlige kompetencer med erfaringer med ikke blot at arbejde sammen i grupper, men også at få flere grupper til at samarbejde for at nå et større fælles mål. Satellitarbejdet begyndte på AAU tilbage i 2001 med AAU Cubesat, som blev sendt op i 2003, og SSETI Express, som blev sendt op i 2005 mens Baumanetz uden held blev forsøgt opsendt i 2006. Finansieringen af satellitarbejdet sker med 50 procent fra AAU, mens 50 procent er sponseret af kendte virksomheder og fonde som Texas Instruments, Thomas B. Thriges Fond, Det Obelske Familiefond, Siemens Fonden, Hede Nielsens Fond, Knud Højgaards Fond og Grundfos.
Yderligere oplysninger:
- Lektor Jens Dalsgaard Nielsen, Institut for Elektroniske Systemer / AAU Space Center, mobil 287 287 53
- Læs mere på www.aausatii.aau.dk
- Illustrationer til fri brug