Hvis man lytter godt efter, vil man kunne redde millioner af menneskeliv. Det er udgangspunktet for et forskningsprojekt, der skal advare læger og patienter mod den største dødsårsag i Europa. Åreforkalkninger er et udbredt problem, specielt blandt ældre mennesker. Hvis kranspulsåren lukkes til på grund af åreforkalkninger, kan man dø af en blodprop i hjertet, og hele 22 procent af alle europæere dør af denne type sygdomme. Bypass-operationer og ballonudvidelser kan hjælpe, men ifølge Ph.d.-studerende Samuel Schmidt opdager alt for få risikoen, før det er for sent.
- Cirka 25 procent af de personer, der dør af åreforkalkningssygdomme har aldrig fået at vide, at de var i fare. Man kan lave en meget præcis undersøgelse, der kaldes koronar-angiografi, men den er både dyr og risikabel, så man undersøger først patienten, når der virkelig er en alvorlig mistanke, forklarer Samuel Schmidt.
En svag lyd afslører farer
Systemet kan sammenlignes med, at man i en haveslange holder vandet tilbage med en finger. Da vil man kunne høre en hvislen inde fra slangen på grund af den turbulens, der opstår, når væske løber gennem et rør. I blodårerne er lyden så svag, at man aldrig selv vil kunne høre den, men hvislelyden kan optages gennem et digitalt stetoskop og behandles på en computer. Små mislyde vil kunne afsløre tilstoppede områder i blodårerne omkring hjertet.
- De digitale stetoskoper findes jo allerede, men vi har udviklet software og beregningsmodeller, så stetoskoperne kan bruges til noget helt nyt, fortæller Samuel Schmidt begejstret. Læger verden over vil også have grund til begejstring, når produktet er endeligt klar til brug. Den praktiserende læge vil selv kunne forestå undersøgelsen i stedet for at sende en patient videre til en dyr og risikabel undersøgelse, måske uden grund. Eller endnu værre: At sende en patient hjem uden at have testet vedkommende, men med risiko for, at patienten dør af en blodprop kort tid efter.
Bliver screeningsmetoden lige så effektiv, som alt tyder på lige nu, vil man kunne reducere antallet af patienter, der skal have foretaget den bekostelige og risikable koronar-angiografi markant. Samtidig bliver der lavet markedsundersøgelser, forretningsplaner og holdt møder med potentielle investorer og samarbejdspartnere.
- Når markedet kommer i gang, er det snarere milliardbeløb end millionbeløb, for det vil blive fast inventar på lægeklinikkerne, siger Samuel Schmidt, og han ved, hvad han taler om. Hos de læger, der har hørt om Samuels projekt, er reaktionen enstemmig: Det system skal vi have, og det kan kun gå for langsomt.
Samuel Schmidt har udviklet systemet sammen med Claus Graff. Begge er uddannet i Sundhedsteknologi fra AAU med speciale i medicinske systemer og signaler.
Kontakt
- Samuel Schmidt, Ph.D.-studerende, AAU, tlf. 28 70 43 74
- Professor, overlæge og prodekan Egon Toft, tlf. 40 18 98 19.
- Generel pressekontakt: Journalist Tor Bagger, AAU, tlf. 96 35 96 44, mobil 20 73 68 45