nyhed

Ny forskning viser, at den anden coronanedlukning har tæret mindre hårdt på humøret og trivslen end første nedlukning. Foto: Colourbox

Ny coronaforskning fra AAU: Anden nedlukning ramte trivslen mindre hårdt end forventet

Et unikt studie fra Aalborg Universitet (AAU) kortlægger nu, hvordan coronakrisen har påvirket arbejdsliv og mental sundhed for danskere i forskellige faggrupper under coronanedlukningerne. Her er en af de største overraskelser for forskerne bag, at anden nedlukning tilsyneladende ramte mindre hårdt end den første.

En række danskere i forskellige professioner – heriblandt udearbejdende sygeplejersker og butiksansatte, hjemmearbejdende skolelærere, ejendomsmæglere og revisorer samt hjemsendte medarbejdere fra hotel- og restaurationsbranchen – har håndteret anden coronanedlukning i vinteren 2020/2021 bedre end forventet. Det er i hvert fald forskernes konklusion på deres undersøgelse af netop disse faggruppers arbejdsliv og trivsel efter den anden store nedlukning i coronaens skygge fra december 2020 til april 2021.

- Vi havde egentlig forventet mere markante negative konsekvenser af den anden nedlukning. Blandt andet fordi den varede væsentligt længere end den første nedlukning i foråret 2020, og fordi den forløb hen over vinteren, hvor mange samtidig kæmper med generel nedtrykthed og måske endda vinterdepressioner. Der var selvfølgelig eksempler på coronatræthed og udmattelse i vores undersøgelse, men det var ikke det generelle billede, forklarer professor ved Institut for Politik og Samfund på AAU, Thomas Bredgaard.

Han har i samarbejde med lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Claus D. Hansen og konsulenthuset Discus undersøgt de kort- og langsigtede konsekvenser for udvalgte faggrupper af henholdsvis udearbejdende, hjemmearbejdende og hjemsendte helt fra første nedlukning i marts-april 2020, over genåbningen i sommeren 2020 og til den anden nedlukning i vinteren 2020/2021.

Første nedlukning var hårdest

Deres undersøgelse peger altså på, at den anden nedlukning har tæret mindre hårdt på humøret og trivslen end første nedlukning.

- Det kan blandt andet hænge sammen med, at den anden nedlukning var annonceret på forhånd i modsætning til den første, som kom meget pludseligt. Derudover var der en del rutiner og retningslinjer, som allerede var velkendte fra første nedlukning, og mange oplevede derfor større genkendelighed og forudsigelighed i anden nedlukning, uddyber Thomas Bredgaard.

Særligt gruppen af hjemsendte medarbejdere, som normalt arbejder i hotel- og restaurationsbranchen, har oplevet de største forandringer med meget markante nedlukninger.

- Hjemsendelse med lønkompensation, hvor medarbejderne er ansat, men ikke må møde op på arbejde, har vi aldrig tidligere oplevet i så stort omfang på det danske arbejdsmarked. Det har været helt specielt og meget forudsigeligt at være hjemsendt medarbejder. Særligt den anden nedlukning er blevet oplevet som ulogisk og urimelig af ansatte i hotel- og restaurationsbranchen, når eksempelvis skoler kunne åbne igen, mens hoteller og restauranter måtte holde lukket, forklarer Thomas Bredgaard.

Sociale afsavn

Fælles for de interviewede faggrupper har været det sociale afsavn i forhold til kolleger, kunder, elever og patienter. Coronapandemien har således været en øjenåbner for, hvor meget det sociale på en arbejdsplads fylder, fremhæver Thomas Bredgaard. Han uddyber, at et generelt højt niveau af tillid, dialog og inddragelse mellem leder og medarbejdere til gengæld har været en fordel under pandemien. Det har ifølge forskeren nemlig medført en stor grad af accept af nødvendigheden af ændringer, fx i rutiner og retningslinjer på arbejdspladsen.

Undersøgelserne af de forskellige faggruppers trivsel i løbet af coronapandemien er foretaget med støtte fra Velliv Foreningen, som netop har bevilliget midler til en fjerde og sidste undersøgelse i efteråret 2021. Her vil forskerne tale med interviewpersonerne om, hvad de har lært i løbet af de knap to år med skiftevise nedlukninger og genåbninger.

- Vi har en klar forventning om, at hjemmearbejde generelt kommer til at fylde mere i vores arbejdsliv, men at det fremover i højere grad bliver et frivilligt valg frem for et pålæg. Derudover bliver det interessant at studere de mere langsigtede mentale eftervirkninger af pandemien. Vi har alle oplevet store forandringer af vores arbejdsliv igennem de seneste knap to år. Spørgsmålet er så, om vi tager ved lære af forandringerne og formår at bruge dem til at skabe forbedringer på sigt, siger Thomas Bredgaard.

kort Om undersøgelsen:

Rapporten ’Den anden nedlukning – covid-19, arbejdslivet og den mentale sundhed’ har til formål at undersøge konsekvenserne af coronapandemien for arbejdslivet og den mentale sundhed i Danmark. Fem udvalgte faggrupper i forskellige arbejdslivssituationer (udearbejdende sygeplejersker og butiksansatte, hjemmearbejdende skolelærere, advokater, revisorer og ejendomsmæglere samt hjemsendte ansatte i hotel- og restaurationsbranchen) er blevet interviewet i alt tre gange siden foråret 2020. Denne rapport bygger på interviews med 89 personer i dem fem faggrupper i februar og marts 2021.

Kontakt:

  • Professor ved Institut for Politik og Samfund, Thomas Bredgaard, telefon: 27 24 21 28 og e-mail: thomas@dps.aau.dk
  • Pressekontakt ved AAU Kommunikation, Lea Laursen Pasgaard, telefon: 20 97 34 19 og e-mail: llp@adm.aau.dk