Det sætter præg på familiens hverdag, når far er udsendt på en international mission, og når familien igen er samlet, bliver hverdagen sjældent normaliseret fra den ene dag til den anden. Det viser resultatet på en ny undersøgelse, der sætter fokus på hverdagsliv og trivsel i veteranfamilier, hvor faren har været udsendt. Undersøgelsen har fokus på børn af veteranfædre, da langt størstedelen af alle udsendte – ca. 95 procent – i militære missioner i udlandet er mænd.
Undersøgelsen er udarbejdet i et samarbejde af forskere fra Videncentret i Veterancentret samt Center for Maskulinitetsforskning (CeMAS) ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde på Aalborg Universitet (AAU).
- Mange af vores udsendte soldater har børn og familier herhjemme. Det understreger, hvor væsentligt det er at række ud til hele familier ifm. udsendelser, siger forsvarsminister Trine Bramsen (S) i en pressemeddelelse i anledning af rapportens publicering.
Hverdagsliv i veteranfamilier
Undersøgelsen, der bærer titlen ’Børneliv og hverdagsliv i veteranfamilier - Kvalitativ undersøgelse af børnefamilier under og efter udsendelse’, bygger på interviews med i alt 26 børn og unge i alderen 7-20 år samt deres mødre i veteranfamilier, hvor faren har været udsendt.
Ud fra interviews med mødrene i undersøgelsen står det klart, at det kan være en hård belastning at stå alene med alle de praktiske gøremål, mens faren er udsendt.
- Det har været enormt givende for os at kunne bidrage som kønsforskere på dette for samfundet så væsentlige område. Rapporten her viser, hvordan der kan være meget forskellige forventninger til det at være mand i slagmarken og så derhjemme. Vores viden på dette felt udvikler sig meget i disse år, fordi flere kønsforskere i vores faglige miljøer på AAU arbejder med maskulinitetsforskning i militæret, siger professor Ann-Dorte Pedholt Christensen fra Institut for Sociologi og Socialt Arbejde.
Undersøgelsen fra AAU og Veterancenteret viser, at udfordringerne i veteranfamiliernes hverdag ikke blot forsvinder, når far vender hjem, fortæller seniorforsker hos Veterancentrets Videncenter, Anni Brit Sternhagen Nielsen.
- Resultaterne fra vores undersøgelse tyder på, at veteranfamilier ikke blot påvirkes under farens udsendelse. Den giver også udfordringer, når faren er tilbage, og familien igen skal fungere med to voksne, der skal fordele ansvaret imellem sig. Selv i de familier, hvor der arbejdes bevidst på en mere ligelig fordeling af ansvar for husarbejde og børneansvar, er det vanskeligt at ændre de rutiner og praksisser, som mødre og børn har udviklet i den pressede daglighed, der typisk følger med fædrenes udsendelse og fravær fra hjemmet, siger hun.
Svært at tale om
Fælles for langt hovedparten af undersøgelsens børn og unge er, at de savner deres far eller bekymrer sig om ham, mens han er udsendt. Endelig viser undersøgelsen, at det kan være svært at tale om, når far har voldsomme erfaringer fra sin udsendelse. Nogle børn vil gerne høre om deres fars erfaringer ved udsendelse, mens andre børn decideret ikke ønsker at høre om det, fordi det minder dem om deres savn.
Undersøgelsen viser desuden, hvordan børn med en veteranfar med psykiske følgevirkninger ofte påtager sig et følelsesmæssigt omsorgsansvar for deres far. De indretter sig efter hans behov, hvilket nogle kan håndtere, mens enkelte påtager sig et ansvar, der synes at overskride hensynet til deres egne behov. Enkelte børn oplever afvisning og aggressivitet fra deres fars side, selv når de søger at tage hensyn.
På baggrund af undersøgelsen peger forskerne på flere mulige områder for rådgivning eller handleanvisninger for fagfolk, der er involverede i den støttende og koordinerende indsats for soldater og veteraner, børn og familier før, under og efter udsendelse.