AAU logo
Millioner til bedre høreapparatbehandling

Millioner til bedre høreapparatbehandling

Nyt samarbejdsprojekt mellem danske universiteter, høreapparatproducenter og andre eksperter skal se danske høreapparatbehandlinger efter i sømmene. Målet er at højne kvaliteten - til glæde for både høreapparatbrugere og samfund.

Hvis man mister hørelsen, kan et høreapparat hjælpe. Sådan burde det være, men virkeligheden er desværre ikke helt så enkel. Hver tiende får nemlig aldrig et ordentligt udbytte af høreapparaterne, som derfor ofte ender i skuffen.

Nu skal et nyt, stort samarbejdsprojekt mellem Syddansk Universitet, Aalborg Universitet, DTU, DELTA, de danske høreapparatproducenter Oticon, Widex og GN Resound og universitetshospitalerne i Odense og Aalborg højne kvaliteten, så mennesker med høretab kan få mere ud af apparaterne. Projekt BEAR (Bedre Hørerehabilitering – Better Hearing Rehabilitation) har et budget på 50 millioner kroner, hvoraf industrien bidrager med 15 millioner, mens Innovationsfonden investerer knap 29 millioner i projektet.

Mangelfuldt udgangspunkt

Der findes et helt batteri af forskellige test og undersøgelser, men de tager tid at gennemføre og kræver måske særligt udstyr eller uddannelse. Derfor skal vi finde ud af, hvilke metoder der fungerer bedst,” forklarer Dorte Hammershøi.Hvis man har problemer med hørelsen, kan man i dag få foretaget en høreprøve, der resulterer i et audiogram. Et audiogram er en kurve, der viser hvor godt man hører i enkelte frekvensområder. Det er vigtig viden, når et høreapparat skal tilpasses, men ofte er der brug for meget mere information, for at man kan få fuldt udbytte af høreapparater.

”Audiogrammet er en forsimplet beskrivelse af, hvordan ens hørelse fungerer. Man kan godt have normale høretærskler, men for eksempel have svært ved at forstå, hvad der bliver sagt, hvis der er mange, der taler i samme rum,” forklarer projektleder Dorte Hammershøi, professor ved Institut for Elektroniske Systemer på Aalborg Universitet.

I dag tilpasser man næsten udelukkende høreapparater ved hjælp af audiogrammer, og det gør, at der er mange vigtige parametre, der ikke bliver fokuseret nok på; fx evnen til at kunne skelne tale i støj. Selve tilpasningen af høreapparatet og råd om brugen af det spiller formentlig også en rolle for den efterfølgende accept og tilfredshed. Dette aspekt er også adresseret i projektet.

De rigtige redskaber

Problemet omkring høreapparattilpasning har været kendt gennem mange år – og der findes mange alternative måder at foretage høreprøver på. Blandt andet test, hvor man skal genkende ord, der bliver sagt i forskellige former for baggrundsstøj. Det giver i sagens natur et mere tydeligt billede af, hvordan hørelsen fungerer.

”Grunden til at man er så fokuseret på audiogrammerne, er at man ikke lige nu kan sætte fingeren på en bestemt måling og sige: det er dén der test, der vil kunne gøre os i stand til at tilpasse høreapparatet bedre. Der findes et helt batteri af forskellige test og undersøgelser, men de tager tid at gennemføre og kræver måske særligt udstyr eller uddannelse. Derfor skal vi finde ud af, hvilke metoder der fungerer bedst,” forklarer Dorte Hammershøi.

Bedre udnyttelse af ressourcerne

Målet med projekt BEAR er at afdække ny viden, der skal bruges som basis for nye standarder til bedre høreapparattilpasning og efterbehandling, så høreapparatbrugere får det optimale ud af deres høreapparater.

Hvert år bliver der tilpasset omkring 130.000 høreapparater i Danmark. Det alene koster statskassen godt 400 millioner kr. i tilskud.

Samtidig anslår en undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd fra 2006, at produktionstab som følge af ubehandlede høretab blandt erhvervsaktive hvert år koster samfundet 2,7 milliarder kroner.

Fakta

  • Innovationsfondens investering: 28.921.500 kr.
  • Samlet projektbudget: 50.232.250 kr.
  • Varighed af projektet: 5 år
  • Projektets officielle titel: Bedre Hørerehabilitering (Better Hearing Rehabilitation – BEAR)

Kontakt til projektpartnerne

  • Syddansk Universitet, 5000, Odense C, lektor, overlæge, Ture Damann Andersen, tlf. 2049 1958
  • Aalborg Universitet, 9000, Aalborg, professor, ph.d., Dorte Hammershøi (projektleder), tlf. 9940 8705
  • Danmarks Tekniske Universitet, 2800, Lyngby, professor Dr.rer.nat.habil., Torsten Dau, tlf. 4525 3977
  • Odense Universitetshospital, 5000, Odense C, overlæge, Rikke Schnack-Petersen, tlf. 6541 2536
  • Aalborg Universitetshospital, 9000, Aalborg, lektor, overlæge, ph.d., Michael Gaihede, tlf. 9766 2728
  • DELTA, 5000, Odense C, Senior Technology Specialist, Gert Ravn, tlf. 7219 4102
  • Oticon A/S, 2765, Smørum, PR & Communications Director, Katrine Hertz Østergaard, tlf. 2095 2530
  • GN Resound A/S, 2750, Ballerup, VP Group Communication, Steen Frentz Laursen, tlf. 2065 3420
  • Widex A/S, 3540, Lynge, Group Communication Manager, Jeanette Blom, tlf. 2675 3853
  • AAU pressekontakt:Journalist Carsten Nielsen, mobil 2340 6554.

Copyright: Widex A/S.

 

 

Nyheder fra AAU