Forskernes 11 råd: Sådan øger vi opbakningen til grøn energi i baghaven

Forskernes 11 råd: Sådan øger vi opbakningen til grøn energi i baghaven

Opførelsen af vindmøller og biogasanlæg bliver ofte mødt med modstand i lokalområderne, men sådan behøver det ikke at være, siger forskere fra Aalborg Universitet

Tag udgangspunkt i borgerne, styrk borgerdeltagelsen, og fokuser på lokale fordele. Sådan lyder nogle af de 11 anbefalinger, som ved at sætte borgeres bekymringer og ønsker i centrum for planlægningsprocessen skal gøre det mere attraktivt at bo i nærheden af vindmøller og biogasanlæg.

Anbefalingerne er udviklet af forskere på Det Danske Center for Miljøvurdering på Aalborg Universitet i samarbejde med DTU Vind og Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi og er netop udkommet online i en letlæselig pjece.  Pjecen med de 11 anbefalinger henvender sig til kommuner, virksomheder og bygherrer, som gerne vil opføre anlæg, der kan producere vedvarende energi.

– Borgernes og lokalområdernes bekymringer er et af de største problemer for opførelsen af anlæg, der skal producere vedvarende energi. Men det behøver ikke at være sådan. Man kan godt lave en proces, der er mere konstruktiv og win-win-orienteret, siger Ivar Lyhne, som er medforfatter på pjecen og forsker på Det Danske Center for Miljøvurdering på Aalborg Universitet.

 

Borgeres gode ideer bør høres tidligt

For at skabe den ”win-win-orienterede” proces bør bygherrerne mødes med borgerne tidligt, så de kan ideudvikle på, hvordan opførelsen af for eksempel vindmøller kan bidrage med noget positivt til lokalområdet, mener Ivar Lyhne. Det prøvede man i Esbjerg, og her viste det sig bl.a., at 37 procent af 365 adspurgte borgere kunne se muligheder i at få ryddet op i gamle ejendomme i forbindelse med et vindmølleprojekt. Men den slags ideer, som kan gøre det mere attraktivt for et lokalområde at opføre eksempelvis vindmøller, risikerer at blive overset, som det ser ud nu:

– Mange borgere møder først vindmølleudviklingstanker, når der er planer om en konkret placering, der er tæt på dem. Der anbefaler vi, at der tales med borgerne, inden vindmøllerne bliver placeret, og måske endda inden det er blevet besluttet, at det skal være vindmøller, siger Ivar Lyhne.

Ved at tale med borgerne så tidligt som muligt kan der ikke kun komme forslag til, hvordan det kan blive attraktivt for området at producere grøn energi. Borgernes bekymringer kan også nå at blive hørt på et stadie i processen, hvor der kan nås at tage hensyn til bekymringerne i planlægningen.

 

Usikkerhed om økonomi skaber splid

Bekymringerne drejer sig ofte om konkrete miljøforhold som støj, lugt eller hvordan et anlæg påvirker udsigten. Men ny forskning fra Det Danske Center for Miljøvurdering viser, at det ofte også er usikkerhed om økonomi, der skaber splid i de samfund, hvor der skal opføres anlæg til at producere grøn energi. Det fortæller Sanne Vammen Larsen, som er forsker og leder af forskningsprojektet:

- En væsentlig kilde til uro, bekymring og utilfredshed i processen er, at der ikke er tydelighed omkring hvem får, hvem får ikke? Nogle mente, at andre var blevet ”købt”, men det var rygter, fordi der ikke var tydelighed omkring det. Vi har i vores interviews set eksempler på lokalsamfund, som i processen bliver splittet i to: Dem der er for, og dem der er imod – dem der får, og dem der ikke får.

Derfor anbefaler forskerne også at skabe gennemsigtighed om lokale fordele og ulemper, blandt andet ved at offentliggøre, hvem der bliver økonomisk kompenseret for opførelsen af eksempelvis vindmøller eller biogasanlæg.

Anbefalingerne kommer på baggrund af forskningsprojektet VVMplus, hvor der bl.a. er blevet foretaget interviews med borgere i områder med nye eller planlagte vindmølleprojekter, biogasanlæg eller solcelleanlæg. Projektet afdækkede bl.a. de bekymringer og gener, som borgerne oplevede. Pjecen med uddybende forklaringer på de 11 anbefalinger er tilgængelig på www.vvmplus.dk/dokumenter.

 

De 11 anbefalinger

  1. Inkluder sociale konsekvenser i scopet
    Den obligatoriske VVM-rapport, som skal vurdere et projekts virkninger på miljøet, skal udvides så den også tager højde for sociale konsekvenser for fx lokal økonomi, kulturelle varemærker og lokalbefolkningens sundhed.
     
  2. Lav et social baseline studie
    Afhold samtaler og workshops med lokale borgere for at få en indsigt i deres ønsker og bekymringer.
     
  3. Inkluder sociale påvirkninger på planniveau
    Tag hensyn til borgernes ønsker og bekymringer allerede i den overordnede planlægning.
     
  4. Fokuser på lokale fordele
    Fokuser på de fordele, som et projekt vil kunne have for lokalområdet.
     
  5. Tag udgangspunkt i borgerne
    Formidling af et projekts konsekvenser bør tage udgangspunkt i borgernes bekymringer og behov.
     
  6. Anerkend og reducer usikkerhed
    Tag hånd om borgeres usikkerhed ved at styrke dialogen med dem og være åben om projektets sociale påvirkninger.
     
  7. Beskriv hele projektet
    Beskriv lokale forhold både før og efter projektet – ikke kun opførelsen og driften af et projekt.
     
  8. Skab gennemsigtighed om lokale fordele og ulemper
    Offentliggør hvem der kommer til at få hvilke fordele og ulemper af et projekt, herunder økonomiske. 
     
  9. Styrk borgerdeltagelsen
    Kommuniker klart, yd juridisk bistand til borgerne og giv direkte adgang til dialog med planlæggeren.
     
  10. Lav en fælles kommunikationsplan
    Inviter borgerne til at være med til at bestemme, hvornår og hvordan de informeres og kan diskutere et projekt.
     
  11. Styrk det ikke-tekniske resumé
    Gør det ikke-tekniske resumé af VVM-rapporterne lettere at forstå for borgerne.

 

Kontakt

Presseansvarlig Anette Marcher, tlf. 2120 0241, e-mail ama@adm.aau.dk
Rådgiver Bo Jeppesen, tlf. 6140 4061, e-mail boje@adm.aau.dk