Årsfest med fokus på excellence og engagement

Årsfest med fokus på excellence og engagement

Prisvindere, æresdoktorer og doktorer blev hyldet ved Aalborg Universitets traditionsrige årsfest 13. april.

Der var en betragtelig mængde excellence og engagement samlet i Europahallen i Aalborg Kongres- og Kulturcenter, da Aalborg Universitet (AAU) 13. april fejrede universitetets fremmeste forskning og undervisning ved den traditionelle årsfest. Begivenheden indebar som altid hyldest, klapsalver og rosende ord til såvel nyslåede doktorer og æresdoktorer som til modtagerne af årsfestens fire store priser.

Den første prismodtager, der gik på scenen, var Hjalte Holm Andersen fra Institut for Medicin og Sundhedsteknologi. Han fik Spar Nord Fondens Forskningspris på 250.000 kroner for sin ph.d.-afhandling ’Studies on itch and sensitazation for itch in humans’. I afhandlingen påviser Hjalte Holm Andersen som den første forsker i verden en direkte sammenhæng mellem børneeksem – også kaldet atopisk eksem – og hypersensibel hud.

Trods sin unge alder – han er den hidtil yngste modtager af Spar Nord Fondens Forskningspris – har Hjalte Holm Andersen allerede nydt international anerkendelse for sin forskning i kløe og hudirritation. Spar Nord Fondens Forskningspris gives til en yngre forsker, som fortjener anerkendelse for særlig fremragende forskning.

- Kløe er et uhyre stort klinisk problem og samtidig relativt uudforsket både i forbindelse med sygdom og i forbindelse med behandlingstilbud. En meget interessant niche, der på sigt kan udvikle sig betydeligt. De indeværende fund i Hjaltes ph.d.-afhandling kan betyde ny indsigt i mulige behandlingsmuligheder, og der er således store fremtidsperspektiver i det arbejde, der er gennemført for at videreføre forskningen. Bl.a. da der internationalt kun er ganske få, der arbejder med emnet. Vi er således mange, der ser frem til at følge Hjaltes forskning og håber, at Spar Nord Fondens Forskningspris kan bane vejen for international succes, sagde professor Thomas Graven-Nielsen fra Spar Nord Fondens bedømmelsesudvalg, da han motiverede tildelingen af prisen til Hjalte Holm Andersen.

Læs mere om Hjalte Holm Andersen og hans prisvindende forskning.

Videreudvikling af en metode til at undersøge og klassificere lymfeknudekræft indbragte på samme måde cand.scient. i biologi Thomas Yssing Michaelsen årets Roblon Pris på 100.000 kroner. Roblon Prisen uddeles til et speciale af høj kvalitet, som er innovativt og nyskabende. I sit speciale ”Differentieringsafhængig klassifikation af diffus storcellet B-celle lymfon ved hjælp af NanoString teknologien” har Thomas Yssing Michaelsen videreudviklet en metode, som kan placere patienter i forskellige kategorier med forskellige overlevelseschancer og behandlingsbehov på baggrund af den enkelte patients biologi. Dermed øges potentialet for at vælge den rette behandling til hver enkelt patient.

- Thomas har kombineret moderne metoder fra machine learning med avancerede bioinformatiske og bioteknologiske metoder og bevæger sig derfor på forkant med den bioteknologiske udvikling. Thomas klarede opgaven særdeles modent og selvstændigt og var i stand til at vise overensstemmelse mellem de to teknologier på et nye sæt af patientprøver, som ikke har været involveret i udviklingen af metoden. Han har dermed vist, at metoden er reproducerbar, sagde bestyrelsesformand for Roblon Fonden Anker Laden-Andersen, ved uddelingen af prisen.

Han påpegede også, at censor ved den afsluttende eksamen havde påpeget, at der ikke skulle meget ekstra arbejde til for at kunne bedømme Thomas Yssing Michaelsens speciale som en ph.d.-afhandling.

Læs mere om Thomas Yssing Michaelsen og hans prisvindende speciale.

For årets underviser var det især et særligt fokus på pædagogisk praksis og mestring af nytænkning og variation, der indbragte hende Det Obelske Familiefonds Undervisningspris. Lektor Louise Møller Haase fra Sektion for Industrielt Design på Institut for Arkitektur og Medieteknologi er af de studerende blevet fremhævet for at formå at danne bro mellem teori og praksis og for sit uovertrufne engagement og indlevelse i undervisningen. De evner havde allerede indbragt hende titlen som årets underviser på Det Tekniske Fakultet for IT og Design og – i lighed med årets undervisere på AAU’s andre fakulteter – 25.000 kroner fra Det Obelske Familiefond. Med titlen som Årets Underviser fulgte yderligere 25.000 kroner fra fonden og ekstra klapsalver fra salen.

- Du sikrer høj uddannelseskvalitet gennem arbejdet med egen undervisning, løbende evalueringer samt fokus på strukturering af de enkelte fag og semestre. Du formår at favne bredt og løfte det faglige niveau på hele linjen. Du beskrives endvidere som en inspirerende ildsjæl. Det Obelske Familiefond støtter stærkt op om denne begrundelse, sagde fondsdirektør Christen W. Obel til Louise Møller Haase fra scenen.

Læs mere om Årets Underviser på AAU, Louise Møller Haase, og hendes undervisning.

 

Læs mere om årets undervisere på de andre fakulteter: Sanne Lund Clement, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Ane Søndergaard Thomsen, Det Humanistiske Fakultet. Sergey Kucheryavskiy, Det Ingeniør og Naturvidenskabelige Fakultet. Louise Thomsen Schmidt Arenholt, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.

Årsfestens sidste pris, det nyindstiftede iværksætterlegat NOVI NewTech Legatet, tilfaldt de tre 9./10. semesterstuderende Morten Brodersen Jensen, Thomas Holm Thomsen og Jonathan Toftegaard Hansen for deres forretningskoncept e-shoptimizer. De tre softwareingeniørstuderende har specialiseret sig i at hjælpe e-butikker med at overvåge priser, leveringstid og lagerstatus i konkurrerende webshops. Det betyder, at man med e-shoptimizers værktøj kan automatisere et ellers meget tidskrævende arbejde, hvilket for mange e-butikker fylder en stor del af arbejdsdagen.

- I dommerpanelet var der bred enighed om, at det var e-shoptimizer, der skulle have legatet. De havde det bedste team. Gruppen præsenterede en gennemtænkt forretningside og havde fundet et hul i markedet, hvor der var mulighed for at skalere en virksomhed. Under præsentationen demonstrerede gruppen endvidere en overbevisende prototype af deres produkt, sagde direktør for NOVI Henrik Lundum, da han motiverede prisen.

NOVI NewTech Legatet uddeles til den eller de 9./10. semesterstuderende, som kan præsentere en forretningside med et så bæredygtigt potentiale, at konceptet kan omsættes til en virksomhed. Legatet består af et kontant beløb på 250.000 kroner, samt et års kontorfaciliteter på NOVI samt regnskabsassistance og juridisk bistand.

Læs mere om Morten Brodersen Jensen, Thomas Holm Thomsen, Jonathan Toftegaard Hansen og e-shoptimizer.

 

Inden prisoverrækkelserne havde rektor Per Michael Johansen sammen med fakulteternes dekaner præsenteret årets fem æresdoktorer. Æresdoktorerne er alle højt anerkendte forskere inden for deres felt og har gennem en årrække bidraget til den videnskabelige udvikling på AAU. Årets fem æresdoktorer er:

Læs mere om de fem æresdoktorer på ovenstående links.

Efter æresdoktorerne fulgte promoveringen af de fire AAU-forskere, som i 2017 opnåede doktorgraden ved Aalborg Universitet. De fire, som på scenen fik overrakt deres doktorbrev og et litografi af kunstneren Allan Nordmark er:

Se de fire doktorers forskningsprofiler på ovenstående links.

Som optakt til prisoverrækkelser og hæder for både forskere og undervisere havde bestyrelsesformand Lene Espersen budt velkommen til årsfesten og i sin tale fokuseret på en række af de områder, hvor AAU har udviklet sig i det forgangne år. Hun nævnte bl.a. de nye tværvidenskabelige forskningsprojekter, videreudvikling af PBL i en digitaliseret verden, AAU’s stigende popularitet blandt de uddannelsessøgende, kvalitetssikring af uddannelserne og den kommende institutionsakkreditering.

Og så fremhævede hun, at det amerikanske eliteuniversitet MIT for nylig kårede AAU som fjerdebedst i verden, når det gælder ingeniøruddannelser.

- Hæderen er for mig et sikkert tegn på, at Aalborg Universitet ikke længere kun er en drivkraft for regional udvikling. Det har universitetet været i årtier. Men Aalborg Universitet er også en væsentlig aktør i udvikling og udveksling af viden nationalt såvel som internationalt. Det er resultatet af et stort engagement fra forskere og medarbejdere på Aalborg Universitet, sagde Lene Espersen.

Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind var på grund af et besøg i Japan forhindret i at være til stede ved årsfesten, men havde i stedet sendt en hilsen på video. I den sagde han, at han ventede sig meget i fremtiden af AAU-modellen, der kombinerer problembaseret læring med samarbejde med omverdenen.

- Aalborg Universitet er god til at forbinde teori og praksis. De har et nært forhold til erhvervslivet. Deres kandidater får i høj grad job i virksomheder, som de laver specialer i. Og det er en sammenhæng, som i højere og højere grad viser sig at være meget, meget stærk, og som jo kombinerer det med, at man lærer både teoretisk og praktisk ude på arbejdspladsen. Det er en rigtig god model, som jeg tror vi kan vente os endnu mere af i fremtiden, sagde Søren Pind, der helt enkelt rådede AAU til at blive ved med at gøre det, universitetet allerede gør.

 

Revolution!

Og det, lovede rektor Per Michael Johansen i sin tale, kan ministeren godt regne med.

- Vi kan se, at viden opnået i samarbejde med andre bliver til ny og bedre viden. Vi bliver rigere på viden og erkendelser, når vi deler dem med andre. Og som Lene sagde for lidt siden, så har det ikke afholdt Aalborg Universitet fra at blive anerkendt af MIT som et af de bedste ingeniøruniversiteter i verden. Det beviser, at der ingen modsætning er mellem tæt samarbejde med omverdenen og forskning i verdensklasse, sagde Per Michael Johansen.

Men han lovede også revolution. Revolution i den forstand, at danske universiteter de kommende år vil opleve grundlæggende ændringer i strukturer og systemer. Ændringer, som er nødvendige for at imødegå digitaliseringen og den teknologisk styrede udvikling, som fremtidens kandidater skal kunne navigere i.

- De unge skal ikke lære det, som robotter og computere alligevel kan lære meget bedre. Det er kunstig intelligens, og den kan vi ikke konkurrere med. I fremtiden har vi brug for mere menneskelig intelligens – for at være i stand til at styre brugen af al den viden, som den kunstige intelligens hele tiden akkumulerer. Vi skal ikke lade teknologien styre os mennesker. Det skal være omvendt: At vi mennesker styrer teknologien. Revolution over disruption, sagde Per Michael Johansen, der i lighed med Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, efterlyste en menneskeligt styret revolution som modspil til den teknologisk styrede.

Formanden for Studentersamfundet, Johannes Hellmers, henviste også i sin tale til disruption og de krav, udviklingen stiller til fremtidens studerende.

- Vi har brug for folk, der brænder for det, de laver, for så bliver vi alle sammen bedre stillet. Derfor gør det mig ærgerlig, at der mangler respekt omkring unges tilvalg af gode og lange uddannelse, fordi det arbejdsmarked, der ligger lige nu, ikke er klar til dem, når de bliver optaget. Det er en skam, fordi det bør være dygtiggørelse og flid, der ligger itl grund for respekten af en akademiker, og ikke hvor meget denne tjener på de første 24 måneder efter, at kandidaten er i hus. Specielt, når vi lever i en verden, hvor alt er i hastig forandring - disruption. Det må og skal være lysten, der driver værket, sagde Johannes Hellmers.

Efter årsfestceremonien var der reception i AKKC’s foyer. Flere af deltagerne gik derefter videre til den store universitetsfest i Aalborghallen, som knap 1.500 havde købt billet til.

 

Yderligere oplysninger:

Presseansvarlig Anette Marcher, tlf. 2120 0241, e-mail ama@adm.aau.dk

Strategisk rådgiver Bo Jeppesen, tlf. 6140 4061, e-mail boje@adm.aau.dk