- Som tidligere ansat i psykiatrien og som tidligere embedslæge havde jeg en ide om, at brugen af tvang nok var værst i aften- og nattetimerne og i weekenderne, når der er færre medarbejdere på vagt. Men når vi ser på registreringerne, viser det sig, at det faktisk er i dagtimerne, der bruges mest tvang. Til gengæld er der forskel på, hvilken type af tvang der bruges, alt efter hvornår på døgnet det er.
Sådan udtaler Henrik Bøggild, der i dag er lektor på Aalborg Universitet (AAU). Sammen med Susanne Mølgaard Leerbeck, der i dag arbejder som afdelingslæge i Styrelsen for Patientsikkerhed, og direktør Jan Mainz fra Psykiatrien Region Nordjylland har han sammenlignet registerdata over tvangsepisoder i psykiatrien med, hvornår på døgnet og hvornår på ugen tvangen blev iværksat – og hvilken type af tvang der blev brugt hvornår. Det overraskende resultat af projektet er blevet præsenteret i det videnskabelige tidsskrift Danish Medical Journal.
- Hver gang tvang bliver anvendt i psykiatrien, bliver det registreret i et nationalt register. Disse data bliver samlet på tværs af regionerne i Sundhedsdatastyrelsen for blandt andet at holde øje med brugen af tvang i psykiatrien. Derfor ved vi, at cirka en ud af fem patienter på psykiatriske hospitaler er udsat for tvang, og at brugen af tvang igennem en årrække har været stigende, fortæller Henrik Bøggild.
Mønstre skal undersøges nærmere
Indtil Henrik Bøggild gav sig til at undersøge de mange registerdata over tvangsepisoder i en 3-årig periode – i alt 68.619 episoder for de såkaldte gruppe 3 typer - havde ingen tidligere brugt disse data på den måde.
- Jeg havde forventet, at der var mest brug af denne type tvang i nattetimerne og i weekenden, hvor der er mindre personale på vagt. Det er der ikke. Men især fastholdelse og bæltefiksering sættes i værk om aftenen og i weekender. Det er relevant for sygehusene at vide, selv om de registre, vi har haft adgang til, intet afslører om, hvorfor det forholder sig sådan.
Ikke alle resultater var dog lige overraskende:
- Dørlåsning, så patienterne ikke kan forlade afdelingen, finder særligt anvendelse i dagtimerne. Men brugen af de mere indgribende former for tvang som bæltefiksering, og at patienter bliver holdt fysisk fast, stiger om aftenen, forklarer Henrik Bøggild. Samlet set blev der dog iværksat flest tvangsepisoder i dagtimerne på hverdage.
Henrik Bøggild og hans forskningsgruppe planlægger nu at følge op på tallene med henblik på at blive klogere på de mønstre, undersøgelsen viser.
Tvang i psykiatrien
Der skelnes i Psykiatriloven mellem forskellige typer af tvang, og foranstaltningerne inddeles i fem hovedgrupper. Projektet analyserede kun tvang indenfor gruppe 3:
- Frihedsberøvelser (tvangsindlæggelse m.m.)
- Tvangsbehandlinger (iværksættelse af behandling uden patientens samtykke)
- Fikseringer og fysiske magtanvendelser (herunder bælte- og remmefiksering (+ evt. brug af handsker), indgivelse af akut beroligende medicin, fastholden, døraflåsning, og personlig skærmning)
- Beskyttelsesforanstaltninger (stofbælte, personlige alarm- og pejlesystemer m.m.)
- Særlige foranstaltninger på Sikringsafdelingen, Retspsykiatrisk afd. Region Sjælland.
Yderligere informationer
- Den videnskabelige artikel om brugen af tvang i psykiatrien, skrevet af Susanne Mølgaard Leerbeck, Jan Mainz og Henrik Bøggild og bragt på engelsk i Danish Medical Journal, kan læses her
- Undersøgelsen bygger på registerdata fra 2010, 2011 og 2012.
- I den periode blev der i alt iværksat 20.330 episoder, hvor patienter blev fastspændt med mavebælte – det, man også kalder bæltefiksering – mens der var 12.686 episoder, hvor patienterne blev fysisk fastholdt med tvang.
Kontakt
- Lektor Henrik Bøggild, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, AAU, 99 40 78 71, boggild@hst.aau.dk
- Pressekontakt Lone Bechmann, Aalborg Universitet, 99 40 20 11, lbec@adm.aau.dk